Baseret på Mary Nortons ”The Borrowers”, på dansk ”Lånerne”, så byder ”Låneren Arrietty” på den perfekte blanding af det særprægede og vidunderlige vi er blevet vant til fra det japanske animations studio.
Den 12-årige Shô bor hos sin tante Sadako i Koganei, i det vestlige Tokyo. En dag hvor han er i haven opdager han sin tantes kat angribe noget i buskene og da han vil undersøge det nærmere, møder han for første gang en af de små Lånere.
Den lille person er Arrietty. Hun bor med sine forældre under gulvbrædderne i Sadakos hus, i en miniature verden der er helt deres egen.
Arrietty undslipper katten uden men, og senere samme dag tager hun på sin første ”låne” mission med sin far. Dette er tydeligvis en stor begivenhed for en ung låner, og scenen er rigt beskrevet gennem smuk animation, da far og datter duoen møjsommeligt manøvrerer rundt om de store forhindringer, der udgør deres rejse til det store hus ovenover dem.
De bruger søm som trædesten og dobbelthæftende tape som redskab til at bestige vægge som en anden Spiderman, alt i mens Arrietty observerer og lærer alle de gode tricks fra sin fars store erfaring.
De klarer opstigningen sikkert, men Arriettys første låne-togt går ikke som planlagt. Med deres høst af sukker og papir lommetørklæder blier de opdaget af den unge mand, og på trods af Shôs forsøg på at berolige dem, smider lånerne deres dyrebare last og flygter. Den følgende dag efterlader Shô en sukkerknald ved den ventilationsrist som Arrietty bruger som udgang til haven, og denne gave starter et usædvanligt og umiddelbart venskab.
Det er de små ting der gør denne film til noget særligt, og jeg mener ikke kun på lånerne selv. Den fokus der er på detaljerne i deres hjem er virkelig spektakulær. Filmen er sat sammen med kærlighed; måden hvorpå Arriettys mor dekorerer det falske vindue med en plakat, der har henholdsvis har dag og aften tema og de blomster Arrietty samler for at kunne dekorere deres vægge. Fra start til slut er filmen rig på detaljer.
I den engelsk dubbede version lægger Saoirse Ronan (”The Lovely Bones”) stemme til rollen som Arriety, og har Olivia Colman og Mark Strong som sine forældre. Ser vi bort fra hovedrollerne, så vil jeg sætte spørgsmålstegn ved castingen af stemmerne. Postmanden med en stærk nordengelsk accent mod den japanske baggrund, er den der skurrer mest i mine ører. Det ville være interessant at se filmen igen i den tekstede version.
Filmen er skrevet af Hayao Miyazaki (”Princes Monokoe”) og den er instruktørdebut for Hiromasa Yonebayashi, der har arbejdet sig op fra at være rentegner på ”Princes Monokoe”, til hovedanimator på sidste års ”Ponyo”. For hard core Ghibli fans vil ”Låneren Arrietty”s enkle og naivistiske historie måske ikke appellere så meget som ”Spirited Away” og ”Howls Moving Castle”. Men uanset hvad, så er det en værdig tilføjelse til Ghiblis mere og mere imponerende samling.
Oversættelse: Dorte Rømer
Arrietty
Loader...
