Det her er et af de tilfælde, hvor den som satte traileren samme, gjorde det alt for godt...
Alle de bedste klip er kogt ned til to minutter, hvilket gør at filmen er lidt af en skuffelse.
Dette spin-off på Shrek-filmene har en hel del potentiale. Den bestøvlede kat (der sneg sig ind i handlingen i Shrek 2) var det bedste tilskud til originalopstillingen, en slags katte-Zorro, eller i hvert fald en raffineret kårdesvinger med Antonio Banderas stemme. Og det første kvarter eller deromkring af Chris Millers film er rigtig god – hvilket betyder i samme klasse som Rango eller Kung Fu Panda 2.
| Top rated films | View all |
|---|---|
| En Vampyrs Bekendelser (1994) | |
| En Vampyrs Bekendelser - Blu-ray (1994) |
I begyndelsen af filmen er Den bestøvlede kat en fredløs (selv om Dreamworks hurtigt forsikrer os om at det her bliver en genoprettelseshistorie), som har sin gang i det sydlige Californiens Zorro-zone, og ikke i Kongeriget Langt, Langt Borte. Når han træder ind på cantinaen, er han på en og samme gang Clint Eastwood, den hårdeste negl i rummet, og den lille kat som labber mælk i sig med nette små slag med tungen.
Da han hører rygtet om at den skrækindjagende duo Jack og Jill er i byen med en skat bestående af magiske bønner (den slags som kan blive til enorme bønnestager), giver den bestøvlede kat straks prøver på sine tyvefærdigheder – blot for at få sin plan ødelagt af en rivaliserende tyv, en maskeret fremmed, som viser sig at være Kitty Fløjlspote (med Salma Hayeks stemme). Deres efterfølgende ”dansefight” er en brillant omgang animeret koreografi – eller koreograferet animation – som tager tango og flamenco til nye højder af otte-potet frenesi. Millers rappe og respektløse instruktion får mig til at tænke på Sergio Leone, med lidt 3D for ekstra turbo. (Elsker split-screen-effekterne!)
Men så går historien i gang. Miller får Kitty til at slumre under Den bestøvlede kats lange tilbageblik, hvor han forklarer sin relation med hendes forbryderkollega, Humpty Dumpty… og jeg må desværre tilføje at jeg sympatiserede med hende. Humpty (et æg med øjne, mund og edderkoppeagtige lemmer og med Zach Galifianakis stemme) er ikke en særligt engagerende eller underholdende karakter, og planen han, hmm, klækker, holder ikke rigtigt. Trioen planlægger at stjæle bønnerne, så dem i ørkenen, stjæle gåsen som lægger guldæg og flygte fra den skrækindjagende kæmpe… åh, stryg det, kæmpen er død. Men det er en skrækindjagende vægter, som skyder det der viser sig at være en gylden ælling…
Antonio Banderas
Kort sagt, det bliver vældigt indviklet, eventyr blandes og røres sammen til ingen større nytte. Filmen ignorerer det meste af den interessante kemi mellem Den bestøvlede kat og Kitty, og vælger i stedet et udstuderet, omvæltende, men ikke særligt spændende klimaks.
Det er synd. Filmskaberne giver filmen små smarte indsprøjtninger for at holde humøret oppe, som afskedsgaven Den bestøvlede kat giver til sin plejemor, og Banderas er suveræn som den rapkæftede kat. Men bikaraktererne kan ikke holde humorniveauet denne gang, og handlingen er for svag for at holdet showet kørende. Ikke at børnene vil lægge mærke til det (der er 90 flotte minutter så du kunne have haft det værre), men hvis de kvikheder og den fantasi som opstår i korte øjeblikke, havde varet hele filmen, så havde der været tale om en rigtig stor oplevelse. For øvrigt så lyt til byens Comandante, han har fået sin stemme fra Guillermo del Toro, som bl.a. har instrueret Pans labyrint.
Oversættelse: Jesper Brygger
Loader...