Magazine > Filmanmeldelser > Frankenweenie…

Godt, for hvis du ser opmærksomt på Burtons film, så finder du andre lignede gadekryds, og det burde ikke komme som nogen overraskelse, at han selv havde en højtelsket hund som dreng.

Denne kærlighed bliver udtrykt med størst klarhed i denne hans seneste film – som også er et remake af en af hans første, en kortfilm som han lavede tilbage i 1984. Naturligvis er det også en skrækfilm – og en familiefilm, en komedie, an animation, i 3D og i sort-hvid. (Har vi nogensinde set en sort-hvid 3D-film før? Nå ja, The Creature from the Black Lagoon fra 1954 f. eks.)

Den omtalte hund hedder Sparky, en terrier eller muligvis blot en terror, men under alle omstændigheder Victor Frankensteins (med Charlie Tahans stemme), bedste og eneste ven. Victor er en sær vidnskabsindrettet dreng, som allerede laver super-8 monsterfilm med Sparky på rollelisten naturligvis.

Efter en tragisk ulykke ender kæledyret på en imponerende, gotisk dyrekirkegård, men snart graver Victor ham op igen, og sætter nye standarder op til skolens kommende videnskabsfestival med en nyopladet Sparky, revitaliseret af lynnedslag, en drage, et par sting og nogle skruer og bolte.

Med andre ord er dette en pre-teen Frankenstein med en hund som stand in for det anonyme lig, som blev revitaliseret af Colin Clive i James Whales klassiker fra 1930.

Burton og manusforfatter John August planter massevis af jokes til fans af klassiske skrækfilm – men de kan også nydes af hvem som helst, der tænder på ideen om et klasseværelse fuld af prepubertære gargoyler og groteske monstre, kids der forsøger at overgå hinanden i videnskabsprojekter (en af dem opfinder en usynlig fisk, en anden forsøger at skyde sin sidekammerat af op i det blå fra taget). Læk Mærke til at de rigtige monstre er børnenes forældre, som forvandles til en frådende pøbel, fast besluttede på at jage den nye, og mistænkeligt udenlandske fysiklærer, Mr Rzykruski, ud af byen.

Burton trådte sine barnesko i animationen, og hans animerede film som Nightmare Before Christmas (som han producerede, men lod Henry Selick instruere), Corpse Bride, og nu Frankenweenie er hans bedste, mest forløste film. Han synes at være mere hjemme i dette medie, mindre presset af kommercielle krav om at levere episke spektakler og ‘Burton’ske’ blockbusters, som han ikke helt har følelserne med i.

Alt dette for at sige at Frankenweenie er en henrivende film, sjov og makaber, hjertevarm og med en henkastet charme – Burtons bedste siden Corpse Bride eller endda selveste Ed Wood. Den sentimentale handlingsstruktur er måske lidt skuffende, hvilket er grunden til at den ikke får 5/5, og klimakset, hvori forstaden New Holland bliver overløbet af løbske videnskabsprojekter kan godt være skræmmende for et yngre publikum. Men i det store og hele er denne stilfulde re-animation en gloværdig påmindelse om alle sort-hvid-filmens glæder, en film der er perfekt udført og proppet med halvgale komiske indslag… og hvis du sidder helt tæt på, så sværger jeg på, at du vil kunne mærke dens hjerteslag.

Se vores interview med Tim Burton her!

Oversættelse: Jesper Brygger