Et voksen eventyr med en elegant følelse af snigende uhygge. Julia Leighs film drager dig ind i et univers, men efterlader dig et sted du ikke ved hvor er.
Den australske romanforfatter, Julia Leigh, debuterer med sin første film som manuskriptforfatter og instruktør. Hun imponerede Jane Campion så meget, at hun lånte sit navn til projektet og hjalp det frem til hovedkonkurrencen i Cannes. Det var uden tvivl Campions navn der hjalp filmen til at få opmærksomhed, men det satte også høje forventninger op. Forventninger denne sære men lidt kunstige film kæmper for at leve op til.
| Top rated films | View all |
|---|---|
| The Uninvited (2009) | |
| The Uninvited - Blu-ray (2009) | |
| Ghost Ship - Blu-ray (2002) | |
| Ghost Ship (2002) | |
| Ned Kelly (2003) |
Barneskuespilleren Emily Browning, der blev kendt filmen ”Lemony Snicket - En ulykke kommer sjældent alene” og ”Sucker Punch” der udkom tidligere i år, spiller Lucy, en temmelig skitseret karakter, eller måske endda uigennemtænkt, universitetsstuderende, der kæmper for at få pengene til at slå til. Hun skændes med sine sloffer, hun har flere bijobs og er frivillig ved medicinforsøg, der indebærer at hun skal have en lang slange ført ned igennem halsen. (En fantastisk åbningsscene, der illustrerer hendes evne til at flytte sit mentale fokus væk fra kroppen).
Tingene bliver mere interessante da hun bliver interviewet af Clara (en vidunderlig kølig og majestætisk Rachel Blake), der beder Lucy om at afklæde sig, og derefter tilbyder hende et job der kræver den dybeste diskretion. Det indebærer også evner for fadservering og for at blotte sin bagdel uden at fnise. Lucy er nysgerrig, og mere end nysgerrigt på spanden, så hun tager imod jobbet og finder sig selv arbejdende på en overklasse Playboy klub. Men dette, viser det sig, er kun det indledende arbejde. Forfremmelser betyder at man skal arbejde i det store hus, og der bliver tingene virkeligt kinky…
Leigh fik angiveligt inspirationen til historien fra en drøm, eller et mareridt. Hun stiler efter at indfange den melankolske surrealisme fra Bunuels film ”Belle de Jour” eller David Lynch når han er mest tilbageholdende. Men hun er ikke så behændig en instruktør endnu, og med filmens statiske kameragange og sterile kompositioner glider den af og til over i en sløvet tilstand. Scenerne fra Lucys hverdagsliv, på arbejde eller i den underligt amputerede parallel historie om at hun passer sin syge, døende ven, er særligt sterile g det er frustrerende at hun næsten ikke træder frem som en aktiv karakter på egne vilkår. Det kunne meget vel være Leighs pointe; at kvinderne er passive ofre for det patriarkalske system, eller at de, som Clara, sælger deres søstre for højeste bud.
Emily Browning
Men filmen er mest effektiv i sine tavse, grimme, anti-erotiske kammerstykker; en serie af ensidige stævnemøder mellem Lucy (der er bedøvet) og Claras mestendels gamle og impotente klienter, der må fortage alt med hendes krop undtagen at penetrere hende. Det er et underligt set-up, men et set-up der kaster et koldt, hårdt lys på hvad mænd (tror de) vil have fra kvinder.
Men når alt kommer til alt, så ved ”Sleeping Beauty” ikke hvor den vil hen eller hvad den vil gøre med sin sovende prinsesse. Men der er stof nok her til at du forstår hvorfor Leigh ville lave denne film, selvom drømmen stadig virker lidt for langt væk til at få fat i.
Loader...