Ben Stiller og Vince Vaughn slår pjalterne sammen igen for hundrede tyvende gang i denne anstrengte komedie om middelklassemænd fra villaforstaden, der finder deres indre macho.
Først kendt, og måske mere passende, som ‘Neighborhood Watch’, men med ny titel efter Trayvon-mordet i Florida for få måneder siden (da en frivillig vagtmand skød og dræbte en sort teenager), byder filmen på Stiller som manageren på et Costco indkøbscenter, Evan, der er fast besluttet på at fange den, der har myrdet hans nattevagt.
| Top rated films | View all |
|---|---|
| Megamind (2010) | |
| Madagascar 2 (2008) |
En pinlig appel ved en lokal baseballkamp til lokalområdet om at engagere sig, resulterer blot i tre frivillige: Bob (Vaughn) en familiefar, der leder efter en undskyldning for at drikke øl med drengene. Franklin (Jonah Hill) er en skydegal mand i en kronisk teenage tilstand, der stadig er bitter over at hans ansøgning til politiet ikke blev godkendt. Og Jamarcus (Richard Ayoade) er en kikset englænder, der blot fornylig er flyttet til Ohio, og som bare vil møde nye mennesker.
Som sædvanlig er Stiller den overseriøse og let selvretfærdige selvudråbte leder, mens Vaughn er den dovne og tilbagelænede livsnyder, der snart påkalder sig de andres loyalitet.
Episoder med unge rødder og på den lokale sheriffs kontor, antyder at de her gutter er i risikozonen for at starte en bølge af kriminalitet, snarere end at være løsningen på en, men så snubler de over et langt mere omfattende plot, end hvad de i deres vildeste fantasi kunne have forestillet sig…
Ikke for at afsløre for meget (det bliver faktisk kraftigt antydet allerede i den første scene), men gutternes hjemby er udtænkt til at være springbrættet for en invasion fra rummet.
Instruktøren Akiva Schaffer (Hot Rod) gestalter skræk-thrillerscenerne som var han Steven Spielberg, men han forsøger på ingen måde at integrere dem i filmens grundliggende solidt funderede komiske tone, etableret i spillet mellem hovedrollerne. Han er ingen Joe Dante, så meget er sikkert – og selvom jeg ikke præcis er nogen fan af The Burbs, så har den film i det mindste sin helt egen fjollede energi. Den her føles derimod lidt stivbenet efter film som Paul og Attack the Block.
The Watch
Selv om de amerikanske kritikere haglede The Watch ned, er den slet ikke så dårlig. Der forekommer faktisk morsomme episoder, problemet er dog, at vi har set hovedrollernes greb før, måske med undtagelse af instruktøren Submarine, Ayoade, som ikke har så meget at arbejde med, og virker noget forvildet – men det er delvis meningen, tror jeg.
Faktisk er stivbenet måske ikke ordet, men hvad med ‘bedaget’? filmens underliggende tema er mandelig midtvejskrise (Evan skyder ‘med løst krudt’, indrømmer han overfor Bob), et aspiekt som de aldrende stjerner blot kan spille efter-selvom manusforfatterne til Superbad Evan Goldberg and Seth Rogen eftersigende oprindeligt skrev manuset til dem selv (Jared Stern skrev det om). Fans af den film vil glæde sig over at denne film er lige så besat af mandlige kønsdele, selvom vittighederne næsten bliver skubbet til side for Costco produktplaceringer.
The Watch
Hvad angår Abu Ghraib scenen, som jeg ikke skal refererer her, er den et sjældent øjeblik af radikal satire af værste skuffe, og den eneste heftige scene i hele filmen.
Oversættelse: Jesper Brygger
Loader...