Biograf hits i oktober
Så er det igen tid til at se hvad vi har at se frem til i biograferne den kommende måned. Og vi kan roligt sige; at antallet af film vi har at vælge i mellem er massivt. Den fuldstændige liste finder I nederst på siden, men først får I det hold film, vi har valgt at se lidt nærmere på. God fornøjelse!
EAGLE EYE - 3. oktober
Jerry (
Shia LaBeouf) er en helt almindelig gut med et helt almindeligt job. En dag kommer han hjem til sin lille lejlighed, kun for at finde den fuld af våben, sprængstoffer og en hel masse andre ting han aldrig tidligere har set. Pludselig befinder han sig som en brik i et farligt spil, hvor en terrorist organisation styrer hans mindste lille skridt.
I samme situation befinder alenemoren Rachel (
Michelle Monaghan) sig, og de to tvinges til at samarbejde i en situation hvor de står helt alene mod såvel terroristerne som FBI. Udover LaBeouf og Monaghan ser vi også
Billy Bob Thornton og
Rosario Dawson i nogle af rollerne.

GOMORRA - 3. oktober
Den italienske mafia fremstilles ofte i et relativt romantisk skær og selvfølgelig ledes vores tanker tilbage til ”Godfather” filmene. Men den italienske mafia er også ligeså frygtet som den er samvittighedsløs og voldsom. Siden den italienske journalist
Roberto Saviano udgav sin bog ”Gomorra”, om den napolitanske mafia Camorran, har han været tvunget til at leve under jorden.
Nu har den italienske instruktør
Matteo Garrone lavet en spillefilm ud af bogen og i foråret blev den belønnet med Grand Prix ved filmfestivalen i Cannes. Filmen har hentet fem fortællinger fra Savianos bog og alt fortælles i et nærgående og smertefuldt portræt af et samfund hvor alt er en kamp om magt og penge.
TROPIC THUNDER – 10. oktober
Vi har i flere måneder grint af forskellige trailere og teasere for
Ben Stillers nye film
”Tropic Thunder”, og nu er det endelig tid til biograf premiere.
Robert Downey Jr.,
Jack Black og Ben Stiller spiller tre meget forskellige Hollywood stjerner som alle skal medvirke i en stor krigsfilm hvor ting og sager ikke rigtig går som planlagt.
Efter at have begivet sig ind i den vildeste jungle, finder de sig pludseligt i virkelighedens krig. Filmens instruktør spilles af den britiske komiker
Steve Coogan og derudover loves der hurtige stjerneglimt af blandt andre
Tom Cruise,
Tyra Banks og
Matthew McConaughey.

RIGHTEOUS KILL – 10. oktober
Al Pacino og
Robert De Niro må regnes for at være giganter i politifilmssammenhæng. Nu mødes de igen i den samme film (de har før spillet med og mod hinanden i
Godfather II og
Heat) og spiller her to veteraner indenfor politiet, som jager en seriemorder.
Men ikke hvilken som helst seriemorder, men én de troede de havde sat bag lås og slå for flere år siden. En morder som kun er ude på at afslutte livet for de kriminelle som har lykkedes med at sive igennem retssystemets net. Men det store spørgsmål er; kan morderen rent faktisk være en af deres egne, en fra politiet?
BURN AFTER READING - 10. oktober
Efter fire Oscarpriser for sin forrige film,
”No Country for Old Men” er brødrene Coen allerede tilbage med næste film, Denne gang handler det dog om en lidt mere letfordøjelig historie end den om Javier Bardems psykopatiske fremfart. Eller letfordøjelig er måske ikke det rette ord, i hvert tilfælde ikke hvis man kigger på manuskriptet!
Her har vi en film om hemmelig information, falske memoer, utroskabs affærer, afpresning, CIA og voldsomme sammenbrud. Og alt dette med en utrolig skuespillerliste hvor man igen kan se navne som
Brad Pitt,
George Clooney,
Frances McDormand,
Tilda Swinton og
John Malkovich! Men hvis man må dømme ud fra traileren, så virker det som en fantastisk morsom film.

MAX PAYNE - 24. oktober
Antallet af computer spil som bliver til film bliver flere og flere, og vi kan vist godt blive enige om at kvaliteten er svingende. Men nu er det tid til det umådeligt populære spil ”Max Payne” at blive til film, og det ser utroligt interessant ud. I rollen som den svært udsatte Payne ser vi
Mark Wahlberg og i øvrige roller ser vi blandt andre
Mila Kunis,
Beau Bridges,
Chris O'Donnell og rapperen Ludacris.
I filmen må Payne kæmpe mod såvel mafiaen, korrupte firmaer og politiet efter at hans familie er blevet myrdet og han selv mistænkes for et mord han ikke har begået. Men helt alene er han ikke. Til sin hjælp har han lejemorderen Mona Sax, som er ude efter at hævne sin søsters død.
PIGEN OG RÆVEN - 17. oktober
I 2006 vandt den franske instruktør
Luc Jacquet, en Oscar for bedste dokumentar med den utrolig smukke film
”Pingvin marchen”. Nu er han tilbage med, hvad som måske bedst kan beskrives som en blanding mellem en naturdokumentarfilm og en børnefilm. Smukt er det i hvert tilfælde!
Filmen handler om en ung pige, som efter at have set en ræv i skoven, bestemmer sig for at blive ven med den. Hendes venten bliver lang, men efter at have brugt al sin tid i skoven, dukker ræven pludselig op igen. Forsigtigt, men sikkert, begynder venskabet mellem ræven og pigen at vokse.
ØVRIGA BIOGRAF PREMIERER I SEPTEMBER:
3. oktober
Eagle Eye
Blodets bånd
Far til fire på hjemmebane
Babylon A.D.
Gomorra
10. oktober
Disco Ormene
Tropic Thunder
Righteous Kill
Burn After Reading
D.A.D. - True Believer
17. oktober
Ben X
22. oktober
High School Musical 3
24. oktober
Frygtelig lykkelig
Max Payne
Redacted
30. oktober
Miss Pettigrews fantastiske forvandling
Tale of Two Sisters
Pigen og ræven
The Strangers
Maria Larssons evige øjeblik
Saw V
Tekst: Petra Olsson
LOVEFiLM 2008-10-01