Mens man venter på at få nye film sendt hjem, eller måske ikke lige har lyst til at se dem der er derhjemme, så kan det måske stille lækkersulten at streame en film i stedet. Og så er det jo heldigt at vi har en masse til tilgængelige, for dem der har streaming inkluderet i sin filmpakke. Men det er ikke altid så let at vide hvad man vil se, så vi har udvalgt 15 favoritter fra vores katalog, der kan guide jer lidt på vej.
George Clooneys anden instruktør indsats, er denne intense og hele seks gange Oscar nominerede historie om Tv-journalisten Edward R Murrow og hans medarbejdere, der i de tidlige 1950’ere stillede spørgsmålstegn ved den kommunistfikserede senator, Joseph McCarthys og hans metoder hvor angiveri og domme uden rettergang hørte til hverdagen. På trods af at de satte sig selv i skudlinjen, holdt de fast i deres overbevisninger. David Strathairn er mageløs i hovedrollen og får god støtte af Clooney, Patricia Clarkson, Robert Downey Jr, Jeff Daniels og Frank Langella.
Lej Stream nu
Skarp, kontroversiel og satirisk komedie af Jason Reitman (”Up in the Air”, ”Juno”) om en tobakslobbyist ved navn Nick Naylor, vidunderligt spillet af Aaron Eckhart. Han er en spindoktor af højeste rang, men hans tvivlsomme erhverv gør det svært for ham at finde venner. Heldigvis for ham så ved hans bedste (og eneste) venner præcis hvordan det føles, de er nemlig lobbyister for våben- og alkoholindustrien – gruppen kalder sig selv for Dødens købmænd og småskændes hele tiden om hvis industri der har slået flest ihjel.
Lej Stream nu
Annette Bening, Juliette Lewis, Mark Ruffalo, Mia Wasikowska og Josh Hutcherson, leverer alle strålende præstationer i den her film, om et midaldrende, gift lesbisk par i L.A,. hvis teenage børn bestemmer sig for at finde den sæddonor der er deres fælles far. Det nye bekendtskab ryster familiens fundament; er der plads til endnu et familiemedlem? Filmen blev nomineret til fire Oscars, heriblandt Bedste Film.
Lej Stream nu
To lejemordere bliver sendt til den idylliske, belgiske middelalderby Bruxelles, for at gå under jorden efter deres seneste hit. Brendan Gleesons Ken gør som den hidsige chef, Harry (Ralph Fiennes), har sagt og nyder seværdighederne, mens den mere temperamentsfulde Ray (Colin Farrell) mest brokker sig og forulemper turister. Men Ray bliver lidt mere positivt indstillet efter at have mødt Chloe (Clémence Poésy), som er i byen med et amerikansk filmhold. Og så bliver det hele forstyrret og rørt op, da der kommer instruktioner til Ken om et nyt job.
Lej Stream nu
Det her er en ufortjent underkendt og overset film med smukke, slidte miljøer, blues, hjerte og med Scarlett Johansson og John Travolta i hovedrollerne. Scarlett spiller den stædige, unge Pursy, som får at vide at hendes mor som hun ikke har set i mange år, er død og har efterladt hende et hus i New Orleans. Men da hun ankommer til byen, opdager hun at to forsumpede venner til hendes mor allerede bor i huset; den tidligere litteraturprofessor Bobby Long og hans unge protegé Lawson Pines. Så det er bare om at forsøge at enes.
Lej Stream nu
Varm og meget morsom Sundance filmfestival vinder. Finbar McBride (Peter Dinklage) har hele sit liv tiltrukket sig uønsket opmærksomhed på grund af sin ringe højde. Da hans eneste ven dør, vil han bare helst være for sig selv. Han tror det bliver en let opgave da han flytter til en nedlagt togstation i New Jersey, men her møder han den småskøre Olivia (vidunderlige Patricia Clarkson), der forsøger at håndtere en personlig tragedie og den snakkesalige pølsemand Joe (Bobby Cannavale). Og ingen af dem virker som om de har tænkt sig at lade Finbar være i fred…
Lej Stream nu
Denne her film kan vel næsten klassificeres som kultfilm. Enid (Thora Birch) og Rebecca (Scarlett Johansson) er fulde af ironi og driver gæk med alt og alle. En af dem der bliver udsat for deres løjer er den supernørdede, pladesamlende Seymour (Steve Buscemi), men Enid bliver fascineret af ham, begynder at se ham og beslutter sig for at hjælpe ham med at få en kæreste. I begyndelsen gøres dette med stor ironi, men snart vokser et ægte venskab frem og Enid og Rebecca glider langsomt fra hinanden. Filmen er baseret på den kultagtige undergroundserie af samme navn.
Lej Stream nu
Overraskende alien film, der blev lavet på et minimalt budget, men som takket være kvikke træk og faglig dygtighed af den spillefilmsdebuterende instruktør, Gareth Edwards, ikke føles det mindste ”low budget”. Mexico er blevet klassificeret som en ”inficeret zone” efter at en rumsonde med en ukendt livsform ombord styrter ned og enorme rumvæsener har overtaget området. Det er gennem denne zone, at en amerikansk fotojournalist og en chokeret turist skal begive sig for at komme tilbage til USA. Væsnerne fra det ydre rum spiller en uvanlig lille, perifer rolle og fokus er i stedet på karaktererne og atmosfæren i filmen.
Lej Stream nu
Blandt smukke klæder, miljøer og velbjærgede mennesker i 1800 tallets engelske landsby, er en rig, ung dames største fornøjelse at agere ægteskabsmægler. Men tingene går ikke altid som hun havde tænkt sig, da hun sætter par op imod deres egen vilje. Gwyneth Paltrow spiller Jane Austens heltinde, Toni Collette hendes protegé, Harriet og de får selskab af Ewan McGregor, Alan Cumming og Jeremy Northam i dette, lette, romantiske forlæg til filmen ”Clueless”.
Lej Stream nu
Denne film var vinderen af årets Oscar for bedste ikke engelsksprogede film i 2006. Dette sydafrikanske drama handler om teenagegangsteren, Tsotsi, hvis hårde liv i Johannesburgs forstæder har gjort ham følelseskold og uden respekt for menneskeliv. Lige indtil han en aften stjæler en bil og opdager at der sidder en baby på bagsædet. Han tager barnet med sig hjem og vi følger den forandring der sker i ham i løbet af de følgende seks dage.
Lej Stream nu
Julian Schnabels berømmede drama, baseret på den mageløse sande historie om Jean-Dominique Bauby, chefredaktør på modemagasinet Elle, der blev ramt af et slagtilfælde og næsten blev fuldstændig lammet. Kun hans venstre øje er under hans kontrol. Og ved at blinke med det øje, lærer han sig at kommunikere og det lykkes at diktere sine memoirer og på den måde beskrive sit indre liv og den plage det er at være fanget i sin egen krop.
Lej Stream nu
En af Ryan Goslings tidlige film og allerede dengang viste han sin storhed i dette sørgmodige drama om en forfærdelig og meningsløs udåd. Den triste teenager Leland (Gosling) har med utallige knivstik slået en handicappet dreng ihjel. En dreng han var ven med. Han giver ingen forklaring på hvorfor han begik drabet. Omgivelserne forsøger at forstå og håndtere den kriminelle handling og Lelands pessimistiske verdensbillede. Don Cheadle brillerer som hans lærer på og Kevin Spacey spiller hans egocentriske kendis-far.
Lej Stream nu
Anthony Hopkins spiller newzealandske Burt Monroe, en ældre mand i tresserne der elsker fart. I 25 år har han arbejdet på at gøre sin motorcykel hurtigere, en Indian fra 1920, og hans drøm er at køre den til Bonneville Salt Flats i USA, for at teste hvor hurtigt den kan køre. Så han satser alt på at gøre drømmen til virkelighed og begiver sig mod staterne. På vejen charmerer han alle han møder med sin oprigtighed og venlighed, selvom ingen rigtigt tror at en gammel mand med en gammel cykel kan slå hastighedsrekorden. Filmen er baseret på en sand historie.
Lej Stream nu
Stærkt australsk drama om teenagedrengen J, der efter at hans mor dør af en overdosis havner hos sine kriminelle slægtninge, hvor hans mormor, Smurf (Jacki Weaver), er matriarken der styrer sine tre sønner med en næsten incestuøs kærlighed. J bliver hurtigt inddraget i det kaos der er, og må nu finde ud af hvordan han skal finde ud af at slippe levende fra det hele; skal han stå på familiens side eller stole på politimanden, (Guy Pearce) som tror at han kan redde ham?. Smurf kan meget vel være den ledeste mor man har set på film nogensinde og Jacki Weaver fik en velfortjent nominering til en Oscar for sin præstation.
Lej Stream nu
Ikke det amerikanske metervareprodukt med Jessica Alba, men Hongkong-originalen af brødrene Pang. En ung kvinde som har været blind siden barnsben, får synet tilbage efter en hornhindetransplantation, og må lære sig at forstå sin nye verden. Men det er ikke bare den almindelige verden hun får øjnene op for, men også en skyggeverden. Og en del af befolkningen er langt fra venligtsindet. En rigtig grum spøgelseshistorie som ikke efterlader dig uberørt.
Lej Stream nuMarika Öhrn