LOVEFiLMs valg: 20 højdepunkter i april

Del

Marvels bedste slår sine pjalter sammen, vi genser gamle bekendte, Titanic får et nyt spektakulært ”kostume”, der tales om Kevin, nogen teenagedrenge får superkræfter, rumnazister forsøger at overtage verden, Maggie Gyllenhaal er med i en kvinderevolution, George Clooney stirrer på geder - og meget mere. Her er din guide til den bedste underholdning som april måned kan byde på – i biografen, på DVD og Blu-ray og via streaming.

Top 20

In Time

In Time

På dvd & Blu-ray d. 1. april

”In Time” udspiller sig i en nær fremtid, hvor folk kun vokser op til de er 25 år og derefter må man købe mere tid. Dette har resulteret i at tid er blevet en handelsvare, at rige kan leve i evigheder og at fattige dør unge. Men en ung mand (Justin Timberlake, der virker til at satse helhjertet på filmkarrieren i øjeblikket) falder over en enorm mængde tid, og nu må han flygte fra det korrupte politi, for at overleve. For at kunne flygte, tager han en rig pige (Amanda Seyfried) som gidsel.

Lej
Downton Abbey – Sæson 2

Downton Abbey – Sæson 2

På dvd d. 3. april

Nu kommer anden sæson af den fantastiske, britiske serie, ”Downton Abbey” på dvd. Sæsonen begynder i år 1916, Første Verdenskrig raser, og ikke engang fine godser som Downton forbliver uberørte. Matthew, William og Thomas er draget ud i krig, Lord Grantham forhindres i at aktivt deltage i kamp ved fronten på grund af sin høje stilling og alder, mens Lady Sybil trodser sin aristokratiske baggrund og uddanner sig til sygeplejerske for at kunne yde sin del under krigen.

Lej
50/50

50/50

På dvd & Blu-ray d. 3. april

En komedie om cancer? Jo, det kan laves. Omend med alvor. Joseph Gordon-Levitts 27-årige cancersyge Adam forsøger at håndtere sin viden om at han har 50% chance for at overleve sin sygdom, samtidig med at canceren spreder sig i hans krop. Til sin hjælp har han sin mor (den fantastiske Anjelica Huston), sin bedste ven (en fjollet og som sædvanligt småtosset Seth Rogen) og den unge terapeut på cancerklinikken (Anna Kendrick). En meget, meget god film.

Lej
Men who stare at goats

Men who stare at goats

Tilgængelig for streaming f.o.m. d. 4. april

Fjollet, mørk komedie om Ewan McGregors reporter, som forsøger at få tankerne væk fra sit mislykkede ægteskab ved at kaste sig over krigsromantisk journalistik i Irak og han det han tror er et fænomenalt scoop. Han møder Lyn Cassady (George Clooney) som hævder at være et tidligere medlem af en hemmelig militær enhed, grundlagt af Jeff Bridges’ hippie-general, der benytter sig af parapsykologiske metoder.

Lej Stream
Ned i afgrunden

Ned i afgrunden

I biografen d. 4. april

Instruktøren og dokumentarfilm mageren Werner Herzog (”Grizzly Man”, ”Cave of Forgotten Dreams”, ”Rescue Dawn”) vender blikket og kameraet mod den amerikanske dødsstraf og to fanger i Texas; Jason Burkett, som afsoner en livstidsstraf for dobbeltmord, og hans medindsatte Michael Perry der afventer dødsstraf for et mord. Herzog har vanen tro, ikke lavet en typisk protestfilm mod dødsstraf, men taget en mere filosofisk tilgang til menneskets formåen til at fornægte og beskrevet hvordan der selv i de mørkeste stunder er et glimt af håb.

Lej
Titanic

Titanic

I biografen d. 4. april

James Cameron har anvendt samme teknik som i ”Avatar” til at opgradere en af de mest romantiske og storslåede film nogensinde til 3D. Og det virker som den helt rette film at gøre det med. Nu vil vi kunne stå i stævnen sammen med Jack og Rose og føle os som konger over hele verden. Alle de fantastiske omgivelser bliver endnu mere livfulde og katastrofen vil føles mere som en katastrofe. Det pirrer i os med forventninger!

Lej
American Pie – Reunion

American Pie – Reunion

I biografen d. 5. april

Det er næsten et årti siden vi første gang mødte teenagerne i filmen ”American Pie”. Nu er de tilbage i deres hjemby til deres high school genforening. De funderer over hvordan deres liv har udviklet sig; Jim og Michelle er gift og har børn, mens Kevin og Vicky er gået fra hinanden. Oz og Heather er gledet fra hinanden, og Finch sukker stadig efter Stiflers mor. Jims far er derimod stadig lige pinlig i al sin velmenenhed. Har de i virkeligheden forandret sig særlig meget?

Lej
Win Win

Win Win

På dvd & Blu-ray d. 10. april

Skuespilleren Thomas McCarthy viser endnu en gang sine færdigheder som instruktør (efter ”The Station Agent” og ”The Visitor”) med denne her sportsfilm, om Paul Giamattis (”Sideways”) dystre advokat og deltidscoach for et skolehold i brydning. De kæmper desperat kæmper for at komme ud af en lang serie nederlag. I forbindelse med nogen skumle affærer, møder han en teenagedreng på flugt, der viser sig at være lidt af et bryder talent.

Lej
De andres liv

De andres liv

Tilgængelig for streaming f.o.m. d. 11. april

Denne tyske dramathriller er skrevet og instrueret af Florian Henckel von Donnersmarck (sikke et fantastisk navn!). Filmen blev belønnet, ganske velfortjent hvis du spørger os, med en pris ved Oscar uddelingen for nogen år siden. Filmen foregår i Østberlin i 1984, hvor stasi-agenten Gerd Weisler sættes til at overvåge en forfatter og dennes elskerinde, der er en populær skuespillerinde. Men jo mere han lytter, desto mere fascineret og engageret bliver han af parrets liv.

Lej Stream
Hvad med Kevin?

Hvad med Kevin?

I biografen d. 12. april

Denne film var meget omtalt allerede inden den var færdig. Tilda Swinton spiller moderen til en teenage dreng, der var gerningsmand ved en high school massakre, og nu forsøger hun at håndtere de hæslige begivenheder og at leve et nogenlunde tåleligt liv, midt iblandt de efterfølgende reaktioner. Lynne Ramsay (”Morvern Callar”,”Ratcatcher”) står for både manuskript og instruktion, og hun har skabt en film på baggrund af den populære bog af samme navn, der er svær at ignorere.

Lej
Hysteria

Hysteria

På dvd & Blu-ray d. 17. april

Maggie Gyllenhaal og Hugh Dancy har hovedrollerne i denne romantiske komedie om dildoens opfindelse. Instruktøren Tanya Wexler viger ikke for følsomme emner, men skildrer udviklingen med stor charme og humor. Dancy og Jonathan Pryce er læger i det victorianske England, som forsøger at behandle kvindesygdommen hysteri, men de er frustrerede over de manglende metoder. Gyllenhaal spiller Pryces fyrige datter, der er vidne til denne kvinderevolution.

Lej
The Guard

The Guard

På dvd & Blu-ray d. 17. april

John Michael McDonagh (bror til Martin som instruerede ”In Bruges”) instruerer Don Cheadle som en kold FBI-agent, der tvinges til at arbejde sammen med den frembrusende, irske politimand, Gerry Boyle (Brendan Gleeson), da internationale narkohandlere slår lejr i hans lille by i det vestlige Irland. Den uortodokse Gerry, som tidligere mest har set sit job som en god måde at få fingre i gratis sprut og en måde at få penge til at muntre sig med prostituerede i sin fritid på, indser snart at hans fredfyldte tilværelse er ved at forandre sig.

Lej
Arthur og Maltazars hævn

Arthur og Maltazars hævn

Tilgængelig for streaming f.o.m. d. 18. april

Arthur begiver sig endnu engang ud på eventyr, for at besejre den onde Maltazard og for at redde prinsesse Selenia, efter at have modtaget et SOS minimoyserne, det lilleput folk der bor i haven. Arthur har ingen anelse om, at det er et trick fra Maltazard, for at bruge forvandlingsmagien. Troldmanden får Arthur ned i minimoysernes verden, vender magien og bliver selv til en kæmpe. Nu må den centimeterstore Arthur i stedet redde sin egen verden fra den enorme Maltazard.

Lej Stream
Chronicle

Chronicle

I biografen d. 19. april

Drama-skrækfilm i dokumentarstil, filmet med håndholdt kamera. Tre teenage drenge kryber ned i et hul, gør en opdagelse og får superkræfter, som de udnytter til at drive gæk med folk og fjolle med. Deres kræfter bliver stærkere og stærkere, og efter et stykke tid går det over styr, da især en af dem bruger kræfterne til et mørkere formål. Vi krydser fingre for at det bliver så godt, som det ser ud til!

Lej
Haywire

Haywire

I biografen d. 19. april

Gina Carano, der i virkeligheden er MMA mester og American Gladiator, spiller den free-lancende agent, Mallory Kane, der udfører alle mulige hemmelige opgaver som regeringer ikke kan godkende, men gerne vil have udført. Men efter at en opgave har slået fejl, opdager hun at hun er blevet forrådt og nu må hun bruge al sin træning og sine færdigheder på at komme hjem til USA, så hun kan beskytte sin familie og kræve hævn. Steven Soderbergh står for instruktionen og i de øvrige roller ses bl.a. Michael Fassbender, Antonio Banderas, Michael Douglas og Ewan McGregor.

Lej
Iron Sky

Iron Sky

I biografen d. 19. april

Denne her action-sci-fi-komedie ser ud til at være helt vidunderlig! Under Anden Verdenskrigs sidste dage flygtede nazisterne til månens bagside, og skabte en hemmelig base hvor de kunne gemme sig. 70 år har de brugt på at opbygge en enorm flåde af rumskibe og gøre sig klar til at overtage verdensherredømmet, og genrejse det Fjerde Rige. Da en amerikansk astronaut lander lige vel tæt på basen, får nazisterne fat i ham og hans fantastiske smartphone. De indser at der har været et teknologisk gennembrud på jorden, og at tiden til en invasion endelig er kommet.

Lej
The Girl with the Dragon Tattoo

The Girl with the Dragon Tattoo

På dvd & Blu-ray d. 24. april

David Finchers version af ”Mænd der hader kvinder”, er faktisk ikke baseret på de svenske film, som man ellers skulle tro, men arbejdet frem udfra Stieg Larssons bøger. Men sammenligningerne er alligevel svære at undgå. Vi synes at Fincher har udført et strålende stykke arbejde, og Rooney Maras Lisbeth Salander er lige så spændende en figur som Noomi Rapaces. Daniel Craig, Stellan Skarsgård, Christopher Plummer, Robin Wright og resten af skuespillerne er også rigtig gode.

Lej
Miraklet i Lourdes

Miraklet i Lourdes

På dvd & Blu-ray d. 24. april

Christine (Sylvie Testud) er syg. Hun har dissemineret sclerose og har været bundet til en kørestol næsten hele sit liv. Sygdommen har gjort hende isoleret, og for at bryde ensomheden tager hun på kulturelle og religiøse grupperejser. På en rejse til mirakel destinationen, Lourdes, vågner hun en morgen og føler sig med ét slag kureret. Hendes nye tilstand vækker stor opmærksomhed, og hun havner i centrum for både misundelse og beundring.

Lej
The Avengers

The Avengers

I biografen d. 26. april

”The Avengers” er superheltenes superfilm, så gør jer klar til en spektakulær filmoplevelse! Joss Whedon (manden bag TV-serierne ”Buffy”, ”Angel” og ”Dollhouse”) indtager instruktørstolen når Nick Fury (Samuel L Jackson) og den internationale fredsbevarende organisation S.H.I.E.L.D., samler cremen af Marvels superhelte – Hulken, Captain America, Thor, Iron Man, The Black Widdow og Hawkeye – for at redde verden fra den undergang som Loke har planlagt.

Lej
Drengen med cyklen

Drengen med cyklen

I biografen d. 26. april

De belgiske brødre Dardenne har igen begået et stærkt naturalistisk drama om samfundets udsatte. Denne film vandt Guldpalmerne i Cannes, og handler om den 11-årige Cyril, der bliver efterladt på et børnehjem af sin far, med løftet om at det kun er kortvarigt. I stedet forsvinder faren uden at give lyd fra sig igen. Cyril har svært ved at acceptere at hans far er stukket af, og stikker af så ofte han kan, for at lede efter ham. Ved et tilfælde møder han frisøren Samantha, der stiller op som plejefamilie i weekenden. Denne film er lidt mere positiv end de andre film vi har set fra brødrene.

Lej

Marika Öhrn