LOVEFiLMs valg: 20 højdepunkter i maj

Del

Maj måned byder på en masse film der kan nydes i biografen, på DVD eller Blu-ray. Der kommer både kvalitetsdramaer, forviklings komedier, actionfyldt spænding og den officielle start på blockbustersæsonen med ”Tømmermænd i Thailand” og kaptajn Jack Sparrow der vender tilbage i ”Pirates of the Caribbean: I Ukendt farvand”…

Topp 20

Due Date

Due Date

På DVD & Blu-ray d. 3. maj

Den kommende far Robert Downey Jr. kæmper for at nå hjem i tide til at hans første barn skal fødes og det eneste der er kan komme i vejen for ham, er hans uheldige rejsekammerat Zach Galifianakis (”Tømmermænd i Vegas”). Denne roadmovie-komedie er strikket sammen så der hele tiden er nogen der stikker en kæp i hjulet på hans planer. Downey Jr. er det hotteste navn lige nu og har tilstrækkeligt med charme, til at vi ikke hele tiden tænker på ”Røvtur på 1. klasse”…

Lej
Winter’s Bone

Winter’s Bone

På DVD & Blu-ray d. 3. maj

En af årets nok bedste film (og mest dystre) kommer endelig på DVD og Blu-ray! Midt i USA i Ozarkbjergene, en hård og ubehagelig plet hvor fattigdommen er udbredt, har en 17-årig pige (den fantastiske debutant Jennifer Lawrence) en uge til at finde sin far, der udover at være forsvundet også fabrikerer ulovlige stoffer. Hvis hun ikke finder ham vil kautionisterne tage familiens lille hus. Det hus der giver tag over hovedet til hendes to yngre søskende og syge mor. Filmen er barsk, alvorlig og umulig at ryste af sig igen. Det kan godt være du skal få noget i dig der varmer før du ser den.

Lej
Cyrus

Cyrus

På DVD & Blu-ray d. 3. maj

John C. Reilly spiller en fraskilt og håbløs type der møder sin drømmekvinde, men der er en enkelt sag der står i vejen for deres forhold; hendes søn Cyrus (Jonah Hill). Reilly er dukket op i en del seriøse roller men har også lavet flere komedier sammen med Will Ferrell (”Step Brothers”, ”Talladega Nights”) og har bevist sin bredde som skuespiller. Her holder han sig dog tilbage fra komedien og vi ser ham i nærkamp med stjernen fra ”Superbad”, Jonah Hill.

Lej

Water for Elephants

I biografen d. 5. maj

Skal man tro på filmen trailer (en af dem, den der ikke afslører det hele) så vil det blive smukt, storslået, romantisk og gribende. Og cirkus er jo altid fascinerende. Robert Pattinson spiller en ung dyrlægestuderende der må afbryde sine studier da hans forældre dør, og i stedet slår følge med en cirkus. Her møder han den barske cirkusdirektør August (brillante Christoph Waltz fra ”Inglourious Basterds”) og hans smukke hustru Marlena (Reese Witherspoon) der er showets stjerne. Det er ikke svært at se hvilken vej det her vil gå…

Lej
Fast & Furious 5

Fast & Furious 5

I biografen d. 5. maj

Så er der tid til brølende motorer, gaderæs, hårdkogt action og letpåklædte kvinder igen! Dominic har samlet holdet til et sidste job i Rio de Janeiro. Og det er ikke noget let job. De skal bryde ind på en politistation. Vin Diesel og Paul Walker fører endnu engang an og de bakkes op af Ludacris, Tyrese og nogle af de gammelkendte ansigter fra de tidligere film. Men der er også et nyt tiltag; Dwayne ”The Rock” Johnson der som den utrættelige agent, der hele tiden er lige i hælene på dem.

Lej
Monsters

Monsters

På DVD & Blu-ray d. 10. maj

For seks år siden craschede en rumsonde fra NASA i Centralamerika på sin vej tilbage til jorden. Nu er det halve Mexico en ”inficeret zone”. Inficeret af aggressive tentakelmonstre der har slået sig ned der. Det er næppe det bedste sted for en amerikansk journalist og en nervøs turist at snige sig igennem. Den britiske instruktør og manuskriptforfatter Gareth Edwards klemte hele sit produktionshold ind i en kassevogn (syv styks i alt, inklusive skuespillere) i de tre uger optagelserne varede på denne forbløffende indie-sci-fi-film. ”Monsters” havde i øvrigt et budget på under en halv million dollar.

Lej
The Next Three Days

The Next Three Days

På DVD & Blu-ray d. 10. maj

Lara (Elizabeth Banks) har et gigantisk skænderi med sin chef, som kort efter findes temmelig død – og alle beviser peger i hendes retning. Hun havner i fængslet og hendes man Russel Crowe kæmper desperat for at bevise hendes uskyld. Og da det ikke fungerer i denne dramathriller af Paul Haggis (”Crash”), gør Crowe hvad vi alle måske ville gøre i samme situation som denne; begynder at planlægge hendes flugt fra fængslet.

Lej
Alt tilladt

Alt tilladt

I biografen d. 12. maj

Komediebrødrene Farrelly (”Dum & Dummere”, ”Helt vild med Mary”) er tilbage og denne gang har de hvervet Owen Wilson, Jason Sudekis og Christina Applegate til sine vanvittige påfund. De bedste venner Rick og Fred er to sexbesatte gifte mænd i fyrrene. De kan næsten ikke tro deres egne ører da deres koner ud af det blå - og samtidig – giver dem en uges fri fra ægteskabet, så de kan gøre præcis hvad de vil. Himmeriget venter! Eller gør det?

Lej
Exit Through the Gift Shop

Exit Through the Gift Shop

I biografen d. 12. maj

Du kan elske eller hade det, men graffiti er en kunstform der har opnået et helt nyt niveau takket være Banksy, den Bristolbaserede graffitikunstner, der er kendt for sine illustrationer af politiske og sociale emner. Her er Banksy filmskaber for sin Oscarnominerede dokumentarfilm om gadekunst, med Rhys Ifans som fortællerstemme… Selv om han viser sig i billedet er Banksys ansigt skjult og hans stemme er forvrænget, så hans virkelige identitet forbliver et mysterium.

Lej
Dilemma

Dilemma

På DVD & Blu-ray d. 17. maj

Ronny og Nick ”best buddies”. De har et fælles firma med bildesign og deres store drømmeprojekt er indenfor rækkevidde. Men så en dag kommer Ronny (Vince Vaughn) tilfældigt til at se Nicks (Kevin James) kone, Geneva, (spillet af Winona Ryder der virker til at have genoptaget sin karriere her på det seneste), hænge ud sammen med en anden mand. Skal han fortælle sin ven sandheden? Han beslutter sig for at finde ud af lidt mere først. Men så er det at han opdager at også Nick har sine hemmeligheder…

Lej
Love and Other Drugs

Love and Other Drugs

På DVD & Blu-ray d. 17. maj

En usædvanligt fræk og vovet romantisk komedie, der overraskende nok er instrueret af Edward Zwick, der ellers er kendt for mere seriøse film som ”Modstand”, ”Blood Diamond” og ”The Last Samurai”. Jake Gyllenhaal er en Alfie-lignende kvindebedårer, ekspert udi romantik, tiltrækning og at få kvinder til at klæde sig. Anne Hathaway er et sjældent eksemplar helt på linje med hans filosofi, hvilket er perfektion. Hvis han altså ikke bliver forelsket i hende…

Lej
My son, my son, what have ye done

My son, my son, what have ye done

På DVD d. 17. maj

Werner Herzog står for instruktionen og David Lynch er producent på denne psykologiske thriller baseret på virkelige hændelser om en mand, (Michael Shannon) der slår sin mor ihjel med et sværd. Willem Dafoe spiller politibetjenten som forsøger at finde ud af grunden til at han har begået denne frygtelige forbrydelse. Gennem forhør af naboer og (Chloë Sevigny) får vi et indblik i de ekstraordinære hændelser, der formede sønnen og ledte ham frem til mordet.

Lej
Mr. Nice

Mr. Nice

Tilgængelig for streaming f.o.m. d. 18. maj

Næsten to måneder før den udgives på DVD og Blu-ray har fornøjelsen af at tilbyde ”Mr. Nice” til streaming! Rhys Ifans hopper i den ukendte Howard Marks sko; en international narkohandler der blev kendt for sine hashsmuglerier. ”Mr. Nice” er instrueret af Bernard Rose og er baseret på bestselleren af samme navn. Filmen tager os med på en rejse gennem Marks narkopåvirkede verden, som fortalt af ham selv.

Lej
Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand

Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand

I biografen d. 19. maj

Efter alle de lange tentakler og bizzare påfund i den tredje film, så vender ”Pirates 4” tilbage til det oprindelige tema; Johnny Depps Kaptajn Jack mod Geoffrey Rushs Barbossa der slås på åbent hav. Orlando og Keira er væk, men Ian McShane og Penelope Cruz slutter sig til løjerne som den skrækindjagende Blackbeard og hans hotte datter – ohøj!

Lej
The Tree of Life

The Tree of Life

I biografen d. 19. maj

Terrence Malicks film med Brad Pitt og Sean Penn i hovedrollerne er med i konkurrencen ved filmfestivalen i Cannes, og det ser ud som om den kommer til at give de andre bidrag kamp til stregen. Det er en impressionistisk og poetisk film om en familie i 50’ernes Amerika. Familien har tre drenge, og filmen følger den ældste søn, Jacks, rejse gennem livet fra barndommens uskyldige tid til det desillusionerende voksen liv. Sean Penn spiller den voksne Jack der forsøger at forsone sig med sit komplicerede forhold til sin far (Pitt) og at finde sin plads i det moderne samfund, samtidig med at han leder efter meningen med livet.

Lej
Narnia - Morgenvandrerens rejse

Narnia - Morgenvandrerens rejse

På DVD & Blu-ray d. 24. maj

Det her er den tredje film om landet Narnia, men den femte bog i C.S. Lewis’ serie. Denne gang er de kun de yngste søskende Edmund og Lucy som vender tilbage Narnia, og de har deres plagsomme kusine Eustace med på slæb. I Narnia møder de Kong Caspian på hans skib, Morgenvandreren, og de begivet sig ud på havet i et spændende eventyr for at finde syv fortabte riddere.

Lej
Meet the Parents - Little Fockers

Meet the Parents - Little Fockers

På DVD & Blu-ray d. 24. maj

På en måde er der allerede gået et årti siden Ben Stiller for første gang stødte ind i Robert De Niro, hans kærestes overbeskyttende, mistænksomme tidligere CIA-agent af en far. Den tredje film fører igen toerens hold med Dustin Hoffman og Barbra Streisand sammen, og som et ekstra krydderi er også Jessica Alba og Harvey Keitel med. ”American Pie” instruktør Paul Weitz holder styr på flere familiefejder mellem Byrnes og Fockers og de nytilkommende.

Lej
Tømmermænd i Thailand

Tømmermænd i Thailand

I biografen d. 26. maj

Han klemte ”Due Date” ind mellem denne her toer og filmen der kickstartede Bradley Coopers stjernestatus, men nu vender ”Old School” instruktør Todd Phillips tilbage til de uheldiges eventyr som Phil (Cooper), Stu (Ed Helms) og Alan (Zach Galifianakis) kaster sig ud i, når de tager af sted til Bangkok i forbindelse med Stus bryllup og – uafvigeligt – havner i endnu mere kaos. Og jo, Mike Tyson vender også tilbage.

Lej
Melancholia

Melancholia

I biografen d. 26. maj

Lars von Trier gør det sjældent let for os. Denne her gang har han begået hvad han selv kalder en smuk fik om jordens undergang. Og det ser unægteligt smukt og magisk ud. Justine (Kristen Dunst) og Claire (Charlotte Gainsbourg) er umage søstre hvis relation trues, da en tidligere uopdaget planet nærmer sig jorden og mærkelige ting begynder at ske. Rollelisten er imponerende med navne som Kiefer Sutherland, Charlotte Rampling, John Hurt, Udo Kier og både Alexander og Stellan Skarsgård i de øvrige roller.

Lej
The Green Hornet

The Green Hornet

På DVD & Blu-ray d. 31. maj

Green Hornet er ikke lige så kendt som superheltevennerne Batman, Spiderman og Superman og han stammer faktisk fra et radioshow fra 1930’erne i stedet for tegneseriernes sider. Han har tidligere fået liv i en filmserie, en tv-serie (med ingen mindre end Bruce Lee som Kato) og nu denne her; actionkomedien, med Seth Rogen i hovedrollen som playboymilionæren og avisarvingen der ifører sig kriminalitetsbekæmperens maske efter at hans far er blevet myrdet.

Lej

Marika Öhrn