Filmjournalisten Emma Gray Munthes tipper om 8 film, der kommer op i biografen eller udkommer på dvd her til sommer, og hun benytter lejligheden til yderligere at tippe om 6 andre film, der er ekstra passende at se om sommeren.
Ubehagelig, svedig klaustrofobisk og gal – og med garanti det sjoveste man kan se i en dansk biograf i år. Kate Winslet, Jodie Foster, John C Reilly og Christoph Walz i et lysende samspil.
Pendler mellem at være pinligt dårlig og stivbenet og så helt magisk. Karruselscenerne er noget af det smukkeste og mest træfsikre på det hvide lærred i 2012. Bare de scener alene er alle billetpengene værd!
Bittersød, hjertegribende, med fantastisk spil af Tom Cullen og Chris New – og samtidig sjov på den engelske måde. Et lille stykke liv, uden dikkedarer eller noget overflødigt.
Her er alt hvad man kan begære af en sportsfilm: umulige odds, træningsmontage, fine familie- og venskabsskildringer og teenagepiger som konkurrerer om andets end drengenes opmærksomhed. Og så er den rigtig cheesy!
Der er meget at synes om i Hunger Games: 1) Kvindelig helt 2) En kvindelig helt som desuden får lov til at være kynisk og beregnende 3) Spændingen! Ser frem til næste del.
Mange der har læst bogen, synes at filmatiseringen er blevet alt for sentimental og forenklet. For mig, der ikke har læst den, er det en fin rørende og hjertevarm film. Von Sydows ansigt!
Måske ikke lige så god som dens rygte, men et udmærket mix af Hollywood-feelgood og noget andet og mørkere. Uventede indslag af sort humor vælder af og til ind over Clooney-som-fortabt-far-hyggen.
Både action- og romantikdelen er maveplaskere, men komedieindslaget fungerer fint, og dialogen mellem Witherspoon og Chelsea Handler er rap, sjov og træffende. Ignorer dog de sidste fem minutter (her går alt galt!).
Som en solstråle lige i hjertet. Cat Stevens på soundtracket! Livsglæde! Melankoli og humor! Wes Anderson har blandt andre stjålet lidt af hvert herfra, men på en fin måde.
Er du, ligesom mig, lidt af et anti-badedyr? Så skal du udsætte dine vandhunde af venner for den her. De vil aldrig dyppe tæerne igen. Kulsort, panikfremkaldende og uhyggelig på en måde som gysere med stort budget næsten aldrig bliver.
Taglinjen “Just one pillow on her bed ... and just one desire in her heart!” siger næsten alt, hvad du behøver at vide. Taylor! Newman! Tennessee Williams! Scenen hvor Newman lugter til Taylors morgenkåbe kan være den hedeste, der nogensinde er blevet indspillet.
Svedig sommernatshede og Hitchcocksk neglebidende spænding! James Stewart og Grace Kelly! En klassiker som af mange anses for at være Hitchcocks bedste.
Da nyheden om Bergmans død blev spredt ud over verden, var det scenen hvor Harriet Andersson ser længe lige ind i kameraet, som jeg ville gense igen og igen. Umuligt at møde hendes blik uden at få gåsehud!
Ikke lige så umiddelbart fængende som Joachim Triers Reprise, men en film der bliver siddende i hovedet og i maven. Cykelturen med brandslukkerne er ren filmpoesi, og Danielsen Lies latter gør ondt at bevidne.