Top 10 Clint Eastwood som instruktør

Del

Clint Eastwood er kendt for sine coole revolvermænd og sit hårde blik, og han er intet mindre end en legende. Som skuespiller har han medvirket i over 60 film, et antal der næsten er umuligt at slå. Så i stedet for at kaste os i krig med Clinten som skuespiller, har vi besluttet os for at tage et blik på hans karriere bag kameraet, hvilket jo også er meget passende, da hans seneste film; ”J. Edgar” har biograf premiere netop nu. Det har ikke været nogen let opgave, men her er det bedste fra Clint Eastwoods karriere som instruktør.

Top 10

En fremmed uden navn

En fremmed uden navn (1973)

Han indledte instruktørkarrieren med kortfilmen ”The Beguiled: The Storyteller” og fik en Golden Globe-nominering for ”Mørkets Melodi”, men Clinten kom virkelig ind i instruktørrollen med ”En Fremmed Uden Navn”. Med kraftige påvirkninger fra medarbejderne, Sergio Leone og Don Siegel, kombinerede Eastwood den klassiske spaghettiwestern med et stænk science-fiction, hvilket resulterede i en revisionistisk bid filmhistorie. Clinten tilbød western- John Wayne hovedrollen i filmen, men Wayne afslog.

Øje for øje

Øje for øje (1976)

Clinten har nævnt den Oscarnominerede ”Øje for Øje”, en filmatisering af Forrest Carters bog, som en af sine favoritter. Det rygtedes at instruktøren Philip Kaufman og Eastwood i de tidlige stadier af filmindspilningen skændtes over en kvinde. Da Kaufman forlod projektet (under pres fra Eastwood), hoppede Clinten ind for at instruere filmen, men det træk fik sin pris. The Directors Guild of America blev sure og indførte en ny regel der forbyder en stjerne at erstatte instruktøren i en film – en regel som kaldes ”the Clint Eastwood Rule”.

Lej
Elitesoldaten

Elitesoldaten (1986)

1986 havde Clint Eastwood mange ansvarsfulde job hvilende på sine skuldre. Trods sit job som borgmester i byen Carmel i Californien, lykkedes det ham at levere endnu en Oscar nomineret film. Filmen, der skildrer den amerikanske invasion af det vestindiske Grenada i 1983, blev primært filmet on location, hvilket bidrog til handlingens autenticitet. Det lidet flatterende portræt af virkelighedens sergeant Thomas Highway, gjorde at det amerikanske forsvarsministerium afslog sin støtte til filmen.

Lej
De Nådesløse

De Nådesløse (1992)

De nådesløse er skrevet af ”Blade Runner”s David Webb Peoples og er den tredje westernfilm der nogensinde har vundet en Oscar for bedste film, efter ”Cimarron” og ”Danser med ulve”, hvilket viser Clintens kolossale præstation som instruktør. Det var heller ikke nogen lille bedrift eftersom manuskriptet flød rundt i Hollywood i 20 år inden det fik grønt lys. Som bevis på hans mange talenter var Clint Eastwood også nomineret samme år som bedste skuespiller, men tabte til Al Pacino for ”En duft af kvinde”.

Lej
The Bridges of Madison County

Broerne i Madison County (1995)

”Broerne i Madison County” må nok kaldes som et af de mest elskede romantiske dramaer gennem tiderne. Clint Eastwoods fotograf spankulerer ind i Meryl Streeps liv som hjemmegående husmor, og alt bliver vendt på hovedet. Streep fik sin 10. Oscarnominering for rollen, men statuetten gik i stedet til Susan Sarandon (som faktisk tidligere var tiltænkt rollen som Francesca) for ”Dead Man Walking”. Sydney Pollack var i 1993 kortvarigt tilknyttet filmen som instruktør og Robert Redford var tiltænkt rollen som Kincaid, men Clinten tog begge hverv på sig, og med strålende resultat må man sige; han fik en Golden Globe-nominering i kategorien Bedste drama.

Lej
Mystic River

Mystic River (2003)

Med en rolleliste fuld af sværvægtere og Eastwood i instruktørstolen, blev filmen ”Mystic River” nomineret til hele otte Oscars. Det blev ikke Eastwoods tur til at modtage prisen denne gang, men skuespillere Sean Penn og Tim Robbins vandt hver sin Oscar for henholdsvis bedste skuespiller og bedste mandlige birolle. Michael Keaton var tiltænkt rollen som den plagede politimand, Sean Devine, men efter en disput med Eastwood forlod han projektet, hvilket åbnede muligheden for at Kevin Bacon kunne hoppe ind i rollen.

Lej
Million Dollar Baby

Million Dollar Baby (2004)

Eastwood slår hårdt både i filmen og bag kameraet, når han her fortæller den kvindelige bokser, Maggie Fitzgerald, spillet af Hilary Swank. Manuskriptforfatteren Paul Haggis, der samtidig instruerede filmen ”Crash”, var i begyndelsen ansat til både at skrive og instruere ”Million Dollar Baby”, men han afslog hurtigt da han hørte at Clint Eastwood var interesseret i opgaven. Et smart træk fra Eastwoods side, da han vandt sin anden Oscar for bedste instruktør.

Lej
Letters from Iwo Jima

Letters from Iwo Jima (2006)

I løbet af 2006 fik publikum to Eastwoodfilm for prisen på en enkelt; ”Letters from Iwo Jima” og ”Flags of Our Fathers”. Begge film fortæller om slaget ved Iwo Jima under Anden Verdenskrig, men fra hvert sin side. ”Letters from Iwo Jima” viser japanernes synsvinkel, mens søsterfilmen viser den amerikanske opfattelse. ”Flags of Our Fathers” blev ikke den store indtægtskilde, men ”Letters from Iwo Jima” havde større kassesucces. Kritikerne hyldede filmen, der fik tre Oscar nomineringer og en gevinst.

Lej
The Changeling

The Changeling (2008)

”Changeling” er baseret på en sand historie om ”kyllingemordene i Wineville” (Wineville Chicken Coop Murders) og projektet var tiltænkt Ron Howard som instruktør. Det blev dog i sidste ende problemer med skemalægning, der åbnede muligheden for at filmen blev Clint Estwoods. Howard foreslog Angelina Jolie til rollen som Christine Collins på grund af ”hendes look”, fremfor Reese Witherspoon og Hilary Swank. ”Changeling” var Clintens femte film, der fik premiere i konkurrencen ved Filmfestivalen i Cannes. Filmen fik derudover tre Oscar nomineringer og hele otte imponerende BAFTA-nomineringer.

Lej
Invictus

Invictus (2009)

I år 2009 fik Clint Eastwood hjælp af Matt Damon og Morgan Freeman til at tackle sin fortælling om rugby-VM i 1995. Med Freeman på præsidentopgave i rollen som Nelson Mandela og Damon som holdkaptajnen François Pienaar, blev filmen et hit hos både publikum og kritikere, og den lagde beslag på to Oscar nomineringer. Med sine knapt 178 cm er Damon meget mindre end den 191 cm lange rugbystjerne, så Clint Eastwood lavede en del imponerende trickoptagelser, for at lægge et par og tyve centimeter til skuespillerens højde.

Lej

Jennifer Trevorrow