Top 10 Julia Roberts

Del

I 90erne var Julia Roberts den kvinde man opsøgte hvis man havde gang i en romantisk komedie, men hun har bevist at hun kan løfte de tunge roller mindst lige så godt. Hendes tidlige præstationer i Mystic Pizza og Det stærke køn fangede hurtigt folks opmærksomhed og hun blev snart forvandlet til en af verdens største skuespillerinder. Her er vores ti favoritter blandt Julia Roberts film.

Top 10 Julia Roberts

Det Stærke Køn

Det Stærke Køn (1989)

Det stærkekøn er baseret på dramatikernes Robert Harlings stykke om sin søsters tragiske død og er en gedigen amerikansk tudefilm, som med garanti vil få dig til at le samtidigt med at du griber efter en kleenex. Med en stjernespækket rolleliste inklusiv Sally Field, Dolly Parton, Shirley MacLaine og Daryl Hannah, var Roberts i fint selskab som den tragiske hovedrolle. Rollen var fra starten af blevet tilbudt både Winona Ryder og Meg Ryan, men Roberts løb med den og modtog velfortjent sin første Oscarnominering for Bedste kvindelige birolle.

Pretty Woman

Pretty Woman (1990)

Pretty Woman fastslog Roberts status som en af Hollywoods mest markante skuespillere. Hun spillede overfor Richard Gere som var 19 år ældre end hende (hun var blot 22) og var så nervøs da de filmede kærlighedsscenen, at en blodådre i panden poppede op. Heldigvis hoppede instruktøren Garry Marshall ned i sengen med dem og sammen med Gere masserede han hendes pande til åren fortog sig… en anden sjov detalje er, at scenen hvor Edward smækker smykkeskrinet over Vivians hænder var improviseret af Gere og Roberts naturlige reaktion med latter blev så vellykket at den kom med i den færdige film.

Lej
I seng med fjenden

I seng med fjenden (1991)

Thriller hvor Roberts er den kuede unge kone til en pedantisk og voldelig mand. Efter i hemmelighed at have taget svømmetimer, faker hun sin egen død i en drukneulykke og flygter. Hun skifter navn og flytter til en lille by i nærheden af plejehjemmet hvor hendes mor bor. Men manden opdager at hun har overlevet ulykken og er indstillet på at holde sit løfte om aldrig at slippe hende. Aldrig før har perfekt ophængte håndklæder været så skræmmende. Roberts forårsagede en vis kontrovers da hun efter indspilningen sagde at byen de havde været i var et ”levende helvede” og at hun aldrig skulle vende tilbage.

Lej
Pelikan Notatet

Pelikan Notatet (1993)

Filmrettighederne til John Grishams Pelikan notatet blev købt før bogen overhovedet var skrevet, og da han sidenhen skrev den, havde han allerede Julia Roberts i tankerne til rollen. Så det var jo et held at hun takkede ja. Filmen handler om den jurastuderende Darby Shaw (Roberts) som efterforsker mordene på to dommere, men hendes arbejde havner i forkerte hænder og snart er hun truet på livet. Hun opsøger så en journalist på Washington Post (Denzel med det passende efternavn Washington) for at få hjælp. Interessant nok er det ikke før end en time inde i filmen at vi ser de to hovedrolleindehavere i billedet sammen.

Lej
Stepmom

Stepmom (1998)

Chris Columbus (Alene hjemme, Mrs Doubtfire) instruerede denne film, hvor Susan Sarandon spiller eks-konen Jackie til Ed Harris Luke, hvis nye unge kæreste Isabel (Roberts) forårsager en hel del konflikt. Jackie som valgte at blive hjemme med børnene i stedet for at satse på karrieren, anser ikke at modefotografen og karrierekvinden Isabel kan klare at tage sig af to børn, en holdning som er smittet af på børnene. Men hun tvinges til at acceptere situationen og anstrenge sig lidt, da hun finder ud af at hun er alvorligt syg af cancer. Varm og morsom og sørgelig.

Lej
Notting Hill

Notting Hill (1999)

Ufattelig populær engelsk film, med manus af manden bag bl.a. Bridget Jones dagbog, Love Actually og Mr Bean. Filmen stillede spørgsmålet ”kan verdens mest kendte filmstjerne falde for en helt almindelig mand på gaden?”. Med Hugh Grant i fin form med uglet hår i den mandlige hovedrolle som Will Thacker og Roberts som sig selv, var dette også kickstarten for Rhys Ifans som Grants underlige og ofte halvnøgne walisiske lejer. Og så løftede den bydelen Notting Hill ind i filmhistorien, samt gjorde den famøse blå dør til en turistattraktion.

Lej
Erin Brockovich

Erin Brockovich (2000)

Erin Brockovich var et dobbelt hit for Roberts; hun fik endelig sin Oscarsglans med prisen for Bedste kvindelige skuespiller (og holdt en sprudlende tale) og gik til historien som den første kvindelige skuespiller der tjente 20 millioner dollar på en film. Filmen er baseret på den sande historie om Erin Brockovich, en enlig mor som begynder at arbejde på et advokatbureau og der snubler over lægejournaler blandt ejendomssagerne. Da hun begynder at undersøge sagen, opdager hun en mørklægning som involverer forurenet vand som forårsager forfærdelige sygdomme hos beboerne i området. Hold øje med den virkelige Erin Brockovich, hun har en birolle i filmen som en servitrice med det passende navn Julia.

Lej
Ocean’s Eleven

Ocean’s Eleven (2001)

Sammen med Erin Brockovich-instruktøren Steven Soderbergh hoppede Roberts på det sexede projekt Ocean’s Eleven, hvor Roberts havde masser af sjov med den hovedsageligt mandlige (og ret attraktive) rollebesætning, som inkluderer Brad Pitt, Matt Damon, Andy Garcia og Casey Affleck for blot at næven nogle. Der gik rygter om at modspilleren George Clooney sendte manuskriptet til hende med en 20-dollarsseddel vedhæftet og en lap hvor der stod ”Jeg har hørt at du får 20 for en film nu for tiden”. Åh George.

Lej
Closer

Closer (2004)

Closer er bygget på det prisvindende stykke fra 1997 hvor Natasha Richardson spillede rollen som Anna, Roberts rolle i filmatiseringen. I filmen ser vi se Roberts karakter midt i den moderne kærligheds suppe sammen med Clive Owen, Natalie Portman og Jude Law. De udgør to par som støder på komplikationer, da manden fra det ene par møder kvinden fra det andet og sød musik opstår. Mike Nichols dristige film var en succes både hos kritikere og publikum og alle fire hovedrolleindehavere leverede strålende præstationer.

Lej
Charlie Wilson's War

Charlie Wilson's War (2007)

Efter Closer blev Roberts genforenet med instruktøren Mike Nichols i Charlie Wilson’s War, sammen med to andre Hollywood-sværdvægtere; Tom Hanks og Philip Seymour Hoffman. Filmen er bygget på den sande historie om det kække kongresmedlem fra Texas, Charlie Wilson, som var mere kendt for sin kærlighed til kvindekønnet og vin end for sine politiske evner, men som fik Washington til at støtte det afghanske folk og hjælpe dem med at besejre Sovjetunionen i 80erne. Trods at han var i gang med at komme sig efter en hjertetransplantation mødte den rigtige Charlie Wilson op på den røde løber ved filmens premiere.

Lej

Marika Öhrn