Selv om Ryan Gosling aldeles nylig er blevet navnet på alles læber, har han når det kommer til stykket, været et sted i rampelyset siden de tidlige 90’ere, hvor han var med i Mickey Mouse Club sammen med Justin Timberlake og Britney Spears. Han boede til og med hjemme hos Timberlake under den tid. Sidenhen har man kunne se ham som enspænder/outsider/særling i flere hyldede indiefilm, med en afstikker som hjerteknuser i 2004, og nu er han en fuldblods filmstjerne. Gosling synes altid at få det bedste frem i sine medspillere og han er helt enkelt en mageløst talentfuld skuespiller. Her er vores favoritter blandt hans film.
Efter flere roller på TV og en birolle i Remember the Titans fik Gosling sin første hovedrolle i The Believer, som en vældigt troende jøde, der fyldes af had, skifter side og bliver nynazist. Gosling er skræmmende intensiv og troværdig og det er tydeligt at han allerede da var bemærkelsesværdig. Filmen, som er baseret på en sand historie om et KKK-medlem som blev afsløret som jøde af en journalist i 60’erne, vandt juryens store pris på Sundance og fik roser på mange festivaler.
Lej
I The Slaughter Rule spiller Gosling igen en fyr der er tynget af problemer; Roy. For Roy er amerikansk fodbold mere end en sport, det er hans tilflugt. Da han mister sin plads på hans lille hjembys highschool-hold, samtidig med at hans far, som han ikke har set i flere år, går hen og dør, så bryder hans verden samme og sprut og vold bliver hans nye tilflugtssted. Til han møder Gideon, som vil have ham med på sit uafhængige fodboldhold og bliver til noget af en faderfigur. Filmen tager en del kontroversielle temaer op og Gosling passer perfekt i rollen.
Lej
United States of Leland er en dæmpet film om et frygteligt og meningsløst mord og Gosling imponerer virkeligt i titelrollen. Teenageren Leland har stukket en handicappet dreng, som han var ven med, ihjel. Ingen forstår hvorfor og den pessimistiske Leland kommer ikke selv med nogen forklaringer. Han havner i ungdomsfængsel, hvor læreren og forfatterspiren Pearl (Don Cheadle er fantastisk) forsøger at forstå Lelands dystre verdensbillede. Denne særegne film kommer med et anderledes perspektiv på livet og døden og blev nomineret som bedste film på Sundance.
Lej Stream
Den sære og tyngede dreng forvandles pludeligt til en en rigtig hjerteknuser i den her vidunderlige tudefilm over det klassiske tema; fattig dreng forelsker sig i rig pige. Men den er rigtig godt skruet sammen og der er først og fremmest skuespillernes fortjeneste. Det slår gnister mellem Goslings Noah og Rachel McAdams Allie og de fik til og med prisen for bedste filmkys på MTV Movie Awards. Gena Rowlands og James Garner brillerer forøvrigt i biroller.
Lej
Verden fik øjnene endnu mere op for Gosling, da han fik en velfortjent Oscarnominering for sin indsats som den karismatiske og inspirerende lærer i et forslummet storbyområde, som selv slås med misbrugsproblemer. Han er fuldkommen elektrisk og han matches godt af Shareeka Epps, som spiller Drey, eleven der opdager lærernes hemmelighed og bliver hans ven. Titlen kommer fra et brydergreb, hvor man bliver trykket ned i måtten og altså sidder uhjælpeligt fast. Det her er en nærmest perfekt film, gå ikke glip af den.
Lej
Gosling vender tilbage til det sære og kan knap kendes igen i denne fantastiske og varme indiefilm med et Oscarnomineret manus. Han er Lars Lindstrom, en genert og ejendommelig ung mand, der bor hos sin bror og svigerinde i en lille by i det nordlige USA, hvor alle går rundt med nordisk klingende navne. Så møder han en pige, Bianca, som han tager med sig hjem. Der er bare det ved det, at Bianca i grunden er en ”real doll”, et sexlegetøj, han har bestilt på internettet. Men Lars er langt inde i sine egne vrangforestillinger og behandler dukken som sin kæreste, og det lille lokalsamfund vælger at spille med på hans fantasier, som doktor Dagmar(vidunderlige Patricia Clarkson) har rådet dem til.
Lej
I denne thriller møder Gosling sværvægteren Anthony Hopkins og filmens tema kan ses som en parallel. Den unge anklager Willy Beachum er på vej opad i karrieren og støder på en utroligt manipulerende og erfaren ældre mand, Ted Crawford, som han forsøger at få dømt for mord. Det er til at starte med en enkel sag, med tilståelse og alt. Men så går kattens leg med musen i gang og snart er Willy ude på dybt vand. Derimod hviler Goslings skuespil på sikker grund.
Lej
Så rammende at man krummer tær føles denne film om kærlighed der er gået på grund. Gosling og Michelle Williams spiller et ungt gift par, som forsøger at fange hvad det var der gik galt i deres forhold. Historien fortælles med ikke kronologiske tilbageblik på både de smukke og de triste øjeblikke. Begge skuespillere er fænomenale og begge blev ligeledes nomineret til Golden Globes, Williams desuden til en Oscar. For at opnå en mere autentisk følelse fik instruktøren Derek Cianfrance skuespillerne til at bo sammen i en måned og foretage sig hverdagsagtige ting, for bedre at komme ind i rollerne som et gift par.
Lej
I den første af de tre film som Gosling medvirker i, bare i 2011, går han ind i rollen som superhunken og skørtejægeren Jacob, med en krop så trimmet at den får Emma Stones karakter til at udbryde at den ser photoshoppet ud. Men også skuespillet er trimmet i denne sofistikerede komedie er veltrimmet. Gosling er eminent og det føles som om han får alle andre til også at hæve niveauet. Jacob møder Steve Carells nydumpede, deprimerede, almindelige fyr på en bar og bestemmer sig for at hjælpe ham med at komme på fødderne igen og ud i datingverdenen med ny selvtillid. Og en ny garderobe.
Lej
Hvem havde kunne tro at Gosling kunne få sit skuespil op i et endnu højere gear... Han er fuldkommen lysende som den unge mand uden navn i Nicholas Winding Refns krimiactiondrama. Dette på trods af at han siger ret lidt i filmen. Han er en mekaniker og stuntman som arbejder ekstra som get away chauffør og på grund af sin smukke nabo (Carey Mulligan, også hun lysende) trækkes han ind i skumle forretninger. Vi regner stenhårdt med en takketale fra Gosling til forårets Oscaruddeling.
LejMarika Öhrn