Top 10 Will Ferrell

Del

Will Ferrell kan meget muligt være verdens mes populære skuespiller. Han har en stor fanskare og har opnået kultstatus, han er navet i den gruppe der kaldes ”Frat Pack” og siden sin satiriske begyndelse i Saturday Night Live (SNL) har han præsteret ikoniske roller som Elf, Ron Burgundy og George W Bush. Han er en komisk naturkraft og her er vores ti favoritter…

Top 10 Ferrell

Anchorman - Legenden om Ron Burgundy

Anchorman - Legenden om Ron Burgundy (2004)

Ron Burgundy er en af de mest ikoniske og citerede komediekarakterer gennem tiden og rollen er nu nærmest synonym med Ferrell. Med skuespillere som Vince Vaughn, Steve Carell, Ben Stiller og Paul Rudd, førte Anchorman Frat Packs tunge drenge ind i spot light. Filmen handler om en nyhedsredaktion i 70ernes San Diego, hvor Farrell er den dominerende nyhedsoplæser. Det var den første spillefilm hvor Ferrell og SNL-kollegaerne, manuskriptforfatteren og instruktøren Adam McKay samarbejdede.

Lej
Old School

Old School (2003)

Ferrells første store rolle efter at have forladt SNL var sammen med Vince Vaughn og Luke Wilson i denne skøre komedie om tre voksne mænd som starter et fraternity for at genopleve collegetiden. For instruktionen stod Todd Phillips, manden bag Starsky & Hutch og Tømmemænd i Vegas, og den lader Ferrell slippe hele sit komiske talent løs i rollen som Frank ”The Tank” Ricard, som forsøger at tage det roligt, men som i stedet sporer totalt ud. En efterfølger var skrevet i 2006, men både Ferrell og Vaughn takkede nej med motiveringen, at selv om den var sjov, så fortalte den bare samme historie igen.

Lej
Zoolander

Zoolander (2001)

Ben Stillers Zoolander er nok en af de sjoveste film nogensinde. Modemogulen Jacobim Mugatu (Ferrell) udnytter den forskruede model Derek Zoolander (Stiller) i sin plan om at snigmyrde Malaysias premierminister, som planlægger at afskaffe børnearbejde. Hele filmen og alle dens karakterer er fuldstændigt vanvittige på den geniale måde og Mugatu står ikke tilbage med sine blonde krøller, skøre klædestil, matchende hund og raseri udbruddene over skummet latte.

Lej
Elf

Elf (2003)

Med lethed en af de bedste julefilm de senere år. I denne originale og gale komedie spiller Farrell hovedpersonen Buddy, som havner på Nordpolen efter at have krøbet ned i julemandens sæk som baby. Da Buddy bliver ældre fortæller julemanden at han er adopteret og han begiver sig ud for at finde sin rigtige familie i New York. Eftersom han har fået julestemningen ind med modermælken, sørger han for at sprede den til de kyniske mennesker i storbyen. Det her var desuden skuespilleren Jon Favreaus gennembrud som instruktør, som senere gik videre og lavede Iron Man.

Lej
Will Ferrell - You're Welcome America - A Final Night With George W. Bushh

Will Ferrell - You're Welcome America - A Final Night With George W. Bushh (2009)

Dette er endnu en karakter som er blevet kendt gennem SNL og den er klokkeren. Det er fascinerende hvor lig forbilledet han er som den tidligere præsident. Ferrell tog sin George Bush-imitation til Broadway og lavede en komedie som sendtes live på amerikansk TV. Den slog rekord og Ferrell fik lysende anmeldelser. Showet blev til og med nomineret til den prestigøse Tony Awards for Bedste særforestilling.

Lej
Blades of Glory

Blades of Glory (2007)

Ferrell har aldrig været bange for ekstravagante kostumer og i Blades of Glory viser han sig i en glitrende (og ofte tætsiddende) garderobe for at måle sig med den rivaliserende kunstskøjteløber MacElroys (Jon Heder fra Napoleon Dynamite) i vintersports-VM. Da de kommer op og slås ved en medaljeuddeling, får de frataget deres medaljer og bliver bandlyste fra mændenes singelkonkurrencer, men slår sig siden hen modvilligt sammen for at deltage i parturneringer. Det ligner definitivt ingenting du har set før.

Lej
Wedding Crashers

Wedding Crashers (2005)

Hvem har sagt at man behøver en hovedrolle for at brænde igennem i en film? Ferrell kan virkeligt det her med at dukke op i en lille rolle og tilføre enorme mængder humor. I Wedding Crashers er det Owen Wilson og Vince Vaughn og deres favorithobby, at uindbudte crashe bryllupper, som står i centrum. Men gudfaderen bag denne hobby er Chazz Reinhold (Ferrell), som bor hjemme hos sin mor og som er gået videre til at score til begravelser i stedet. Patetisk og sanseløst morsomt.

Lej
Talladega Nights: The Ballad of Ricky Bobby

Talladega Nights: The Ballad of Ricky Bobby (2006)

Ferrell genforenes med Adam McKay og de skrev sammen denne historie om NASCAR-taberen Ricky Bobby, hvis kongerige trues af den nyankomne franske Formel 1-kører Jean Girard (Sacha Baron Cohen). Da producenterne pitchede idéen til studiet sagde de bare ”Seks ord; Will Ferrell som racerkører i NASCAR.” Resultatet blev den største publikumssucces hidtil for en Ferrell-film og den blev også modtaget godt af kritikerne. John C Reilly spiller birollen som Ricky Bobbys bedste ven som også er racerkører.

Lej
Semi-Pro

Semi-Pro (2008)

Bare frisuren er grund nok til at komme med på listen. Året er 1976 og Jackie Moon (Ferrell) ejer, coacher og spiller på det elendige baskethold Flint Tropics. Hans fokus ligger mere på piger, bjørnewrestling og pandekager, end basket og det kan ses. Nu får de en lillebitte chance for at komme ind i NBA, så sammen med sin selviske stjernespillere ”Coffee” (André 3000) og veteranen Monix (Woody Harrelson) forsøger han at opnå det umulige. Det her er Ferrell i sit mest barlige humorhjørne.

Lej
Step Brothers

Step Brothers (2008)

Ferrell, McKay og John C Reilly slog endnu en gang pjalterne sammen i denne ”bromance” og her er det definitivt ikke kærlighed ved første blik, da Ferrell og Reilly pludseligt føres sammen som stedbrødre da deres forældre gifter sig. Ingen af stedbrødrene synes om forandringen fra deres tidligere status som forkælede enebørn. Parrets fantastiske komiske kemi forløser den store latter og Mary Steenburgen og Richard Jenkins leverer fortræffeligt skuespil i birollerne som de stakkels plagede forældre.

Lej