Top 10 overkroppe

Del

Det handler ikke bare om at spille rollen, du må samtidigt have en krop der passer til den. Til mange roller må skuespillerne vise at de er tilstrækkeligt muskuløse og stærke, så vi har pløjet os gennem de bedste overkroppe på film for at hylde de mest svulmende filmmuskler over dem alle! (ja, vi ved det er en hård opgave...)

Top 10

Gerard Butler i 300

Gerard Butler - 300

Når man snakker om definerede mavemuskler! Zack Snyders digitaleffektsfilmatisering af Frank Millers seriealbum gjorde Gerard Butler til international hjerteknuser. Selv om hovedparten af 300 blev filmet foran en green screen, er musklerne ægte og de mandlige skuespillere gennemgik to måneders stenhård træning for at forberede sig til indspilningen. Butler, som spillede spartanernes konge Leonidas, sagde at træningen var det hårdeste han nogensinde havde været udsat for. Ingen grund til bekymring Gerry, alt dit hårde slid lønnede sig.

Lej
Brad Pitt - Fight Club

Brad Pitt - Fight Club

Pitts er ikke lige så omfangsrig som en del andre overkroppe på vores liste; hans handler mere om muskeldefinition, først og fremmest de skrå mavemuskler*. Som forberedelse til sine roller fulgte Pitt og medspilleren Edward Norton en træningsrutine bestående af boksning, taekwondo og brydning. Dette er naturligvis ikke den eneste film hvor Pitt viser muskler. Det er værd at nævne Troja fra 2004, hvor Pitt inden trænede i seks måneder for at opnå en krop som matchede de græske statuer. *V-formen på overkroppens nedre del, for dem der undrer sig.

Lej
Daniel Craig i Casino Royale

Daniel Craig - Casino Royale

En væsentlig del af James Bond er sexappealen, så tak og lov for at Daniel Craig – den blonde (!) nye version – har det i overflod. Craig tog 10 kilo muskler på til rollen og hans bedste overkropsscene er (meget lidt overraskendende) da han kommer op ad vandet, blot iført sine stramme små badebukser. Det look blev så populært at den til og med blev lavet i isversion... Det handler dog ikke bare om udseendet, Craig blev nomineret til bedste skuespiller af BAFTA for sin rolle i Casino Royale.

Lej
Jake Gyllenhaal - Prince of Persia : The Sands of Time

Jake Gyllenhaal - Prince of Persia - Sands of Time

Op til denne Disneyfilm baseret på det umådeligt populære computerspil, brugte Jake Gyllenhaal fire måneder med samme personlige træner som Pierce Brosnan og Daniel Craig brugte til James Bond. For at komme i topform til rollen som prins Daston, spenderede Jake sina morgener med at løbe over sand med en 10 kilo tung skudsikker vest på. Og efter at have øvet på sine replikker henover dagen, afsluttede han med lidt ekstra motions- og styrketræning. Vi bliver trætte bare af at tænke på det.

Lej
Christian Bale - American Psycho

Christian Bale - American Psycho

I modsætning til hans udseende i The Machinist eller The Fighter, glimrer Christian Bale med en imponerende six-pack i American Psycho. Til sin rolle som seriemorderen Patrick Bateman, ville Bale opnå den olympiske fysik som Bret Easton Ellis beskrev i sin bog. For at få den, pumpede han hårdt nede i fitnesscentret, brugte tre timer om dagen med en træner under indspilningen og gik i solarium for at fuldende sit look. Han er sidenhen blevet kendt for at smide musklerne mellem filmene, for derefter at bygge dem op igen, ikke mindst til rollen som Batman.

Lej
Matthew McConaughey - Fool’s Gold

Matthew McConaughey - Fool’s Gold

Hr McConaughey ser veltrænet og solbrun ud i de fleste af sine film – han ser jo ligesom også sådan ud i det virkelige liv hele tiden – men Fool’s Gold udnytter hans imponerende fysik til fulde. Filmen genforenede McConaughey med medspilleren fra How to Loose a Guy in 10 Days, Kate Hudson, og det foretog sig i filmen var at snorkle efter skatte, se fantastiske ud og gå halvnøgne omkring. Den blev intet hit blandt kritikerne, men mange så den i bio.

Lej
Taylor Lautner i The Twilight Saga: New Moon

Taylor Lautner - The Twilight Saga: New Moon

Det kan godt være at han blot er 19 år gammel, men det engagement som den unge Taylor Lautner lagde i at buffe sig op til Twilight-efterfølgeren er utroligt imponerende hvis du spørger os. Efter Lautner havde spillet Jacob i den første film, ville New Moon-instruktøren Chris Weitz have en ny skuespiller til rollen på grund af karakterens enorme fysiske forandring – det der med at blive stor og varulvsagtig. Så for at beholde rollen, begyndte Lautner på vægtløftning og tog respektindgydende 15 kilo på og kom således tilbage som Jacob Black.

Lej
Hugh Jackman - Swordfish

Hugh Jackman - Swordfish

Jackman har arbejdet hårdt for sine australske muskler, og det ses. Uanset om det er som computerhacker i Swordfish, cowboy i Australia eller som Wolverine i X-Men-filmene, så giver Jackman alt. Han har været kendt for at tage 140 kg i bænkpres og 450 kg benpres, plus tai chi og yoga. Og så laver han de fleste af sine egne stunts. Han er praktisk talt det nærmeste man kan komme en superhelt i kød og blod.

Lej
Hank Azaria - ...men så kom Polly

Hank Azaria - ...men så kom Polly

Når man tænker på velbyggede kroppe er det måske ikke lige Hank Azaria som først popper op i hovedet, men hans birolle i …Men så kom Polly er virkelig værd at nævne. Hank spiller Claude, en fransk dykkerinstruktør som lokker Reuben Feffers (Ben Stiller) kone (Debra Messing) i seng – mens det nygifte par er på bryllupsrejse. Ouch! Det er en ubehagelig situation, men når man tænker på Claudes fysik, bølgende solblegede hår og minimale badebukser, hvem kan så klandre hende? Og græd nu ikke alt for meget for Reubens skyld; han genforenes med sin gamle klassekamrat Polly Prince (Jennifer Aniston) og kærligheden blomstrer igen.

Lej
Mickey Rourke - The Wrestler

Mickey Rourke - The Wrestler

Ja, vi synes heller ikke det er direkte sexy, men Rourke sled faktisk hårdt i det for at opnå et autentisk wrestlinglook – både kropsligt og mentalt. For at forberede sig fysisk kørte han et program bestående af vægtløftning og kredsløbstræning i fire måneder, samt den koreografi der lærte ham at bevæge sig som en wrestler. Rourke har sagt, at han efter tre dages indspilning vidste at dette var den hårdeste film han nogensinde havde medvirket i, og efter ti dage vidste han at det var den bedste film han havde været med i. Vi er helt enige.

Lej