Ikke mindre end 35 Oscarnomineringer findes med på denne liste! Det betyder at vi har en rigtig god filmmåned foran os. Men selv om man ser bort fra den sårede bjergbestiger, bokserne og Coens hårde hunde, er der et væld af fantastiske film – også på DVD og Blu-ray.
Eric Draven og hans forlovede bliver brutalt myrdede, men han vender tilbage fra de døde et år efter som en mørk engel og går efter gerningsmændene. Det er mørkt, regnfuld og stemningsfuldt. Bruce Lees søn Brandon spiller hovedrollen og døde under indspilningen, da det løse krudt ikke var så løst endda.
Lej
Verdens mest berømte aldrende yuppie, Gordon Gekko, kommer ud af fængslet for blot at konstatere at verden er endnu grådigere end da han var virksom på Wall Street. Han slår sig sammen med en ung finansløve, Jake (Shia LeBoeuf), for at advare finansverdenen om en kommende katastrofe mod at Jake hjælper ham med at genoptage kontakten med sin datter, som passende nok er Jakes forlovede.
Lej
Brødrene Jared og Jerusha Hess slog i genem med den fantastisk skøre kultfilm Napoleon Dynamite, som blev fulgt op af den charmerende og hysterisk morsomme Nacho Libre med Jack Black. Nu er de tilbage med Gentlemen Broncos, hvor den nørdede og udstødte Benjamin drømmer om at blive fantasy-forfatter. På et fantasy-konvent opdager han at han er blevet plagieret af en etableret forfatter (Jemaine Clement fra Flight of the Conchords), hvis skrivekrampe har gjort ham desperat.
Lej
James Franco lægger The Green Goblin bag sig for at indspille Danny Boyles film baseret på den sande historie om bjergbestigeren Aron Ralston, som tager af sted på et trek i Utah og bliver fastklemt under en klippeblok. Helt alene. Midt i ingenting. Uden at have fortalt nogen om hvor han skulle hen…
Lej
70 ekspeditioner under havet på over 50 steder i verden foretaget på sammenlagt seks år, hvor 12 produktionsteams filmede over 100 forskellige dyrearter, er blevet klippet sammen til denne fantastisk smukke og fascinerende film. De opfandt til og med en ny teknik for at kunne filme visse miljøer og situationer. Man kan bare sige wow! Og bedst af alt; vi skal se det i biografen!
Lej
Nicole Kidman er Oscarnomineret for sin rolle i denne tunge historie af John Cameron Mitchell (Shortbus) om et par som mister sin søn i en bilulykke. De håndterer sorgen helt forskelligt; han går ind i sig selv og hun forsøger at finde et nyt ståsted i livet og bliver ven med den serietegnende teenagedreng som kørte bilen. Meget sorg, men også i glimt overraskende humoristisk.
LejFloden af 3D-animationer strømmer videre og Disneys version af fortællingen om Rapunzel er en god start på årets høst af heftige animerede eventyr. Da den selvoptagne lømmel Flynn Rider klatrer op i et højt tårn får han lidt mere end hvad han ønskede sig, i form af en nysgerrig ung kvinde (Mandy Moore), hvis lange hårdpragt synes at leve sit eget liv.
Lej
Zombielands Emma Stone er Olive, en fornuftig teenager, der starter en enorm high-school-storm pga. en lille hvid løgn om sin uskyld. Og mens hun malker løgnen for egen vinding, mister hun kontrollen over situationen og påtager sig et rygte som Hester Prynnes i Det flammende bogstav, bogen som Olive samtidigt studerer på sit engelskkursus. Begavet og sjov lille indiekomedie.
Lej
Gru (Steve Carell) er en superskurk som bor midt i en stille lille forstad og planlægger det største kup nogensinde; han skal stjæle månen. Han elsker alt som er ondskabsfuldt, han er omgivet af en mindre hær af håndlangere (søde små gule figurer) og har et arsenal af våben med frys- og krympestråler. Men han regnede aldrig med den enorme viljekraft hos tre små piger, som ser ham som en potentiel far.
Lej
Mark Wahlberg og Christian Bale spiller brødre i denne biografifilm, som vandt to Golden Globes og har fået en hel masse Oscarnomineringer. Wahlberg er bokseren ”Irish” Mickey Ward, som mod alle odds kæmpede sig til mestertitlen. Lidt som virkelighedens Rocky. Han blev trænet af sin halvbror Dicky Eklund, som efter at hans boksekarriere sluttede med misbrugsproblemer nu forsøger at kæmpe sig tilbage til et værdigt liv.
Lei
Bliver stråleglans kombineret med at være superlækker nogensinde bedre end her? Angelina Jolie anvender en uvidende amerikansk turist, Johnny Depp, som en brik i en farlig gemmeleg i det billedskønne Venedig. Paul Bettany og Timothy Dalton har biroller og den er instrueret af Florian Henckel von Donnersmark, som er en af vores favoritter – dels på grund af Oscarvindende De andres liv, dels på grund af hans fantastiske navn.
Lej
Rejsejournalisten Lemuel Gulliver (Jack Black) får en opgave i nærheden af Bermudatrekanten, men hans skib forliser og da han vågner er han fastbundet af små små mennesker; lilleputterne. Endelig har han fundet nogen som kan se op til ham og han lover at beskytte dem mod sine fjender. Selv om han jo ikke er helt så barsk som han udgiver sig for at være.
Lej
En film om paranoia og hvordan traumatiske hændelser kan få hjernen til at se spøgelser. Jeff Bridges er collegeprofessoren Michael Faraday, hvis FBI-agent til kone dræbes under en aktion mod mistænkte terrorister, noget som har sat dybe spor i ham. Han har gennem tiden specialiseret sig på terroristorganisationer og lever i øvrigt et bekvemt liv. Endnu bedre bliver det da de nye naboer flytter ind i det rolige villaområde. De begynder at omgås med hinanden og deres børn bliver bedste venner. Men er de ikke lidt for perfekte?
Lej
Fotografen og musikvideoinstruktøren Anton Corbijn gjorde en storslået entré på spillefilmens arena med Control for nogle år siden. Hans anden spillefilm The American er fuld af smukke billeder med afblegede farver i en spændende og sørgelig fortælling om en lejemorder (George Clooney uden det charmerende smil) som vil væk fra sit tidligere liv, men må fuldføre et sidste job.
Lej
Brødrene Coen begiver sig ud i det vilde vesten sammen med Jeff Bridges, Matt Damon og Josh Brolin. Den 14-årige bondepige Mattie begiver sig ud på jagt efter sin fars mordere og med sig har hun to af lovens håndlangere, en US Marshal og en Texas Ranger, hårdhudede typer. Jakten fører dem ind på indianerland, hvor farer og overraskelser lurer. Har modtaget 10 Oscarnomineringer.
Lej
En af de mest omtalte film længe. Om I skulle have misset det, så handler den om manden bag Facebook – Mark Zuckerberg, fantastisk spillet af Jesse Eisenberg. Manusset er skrevet af Aaron Sorkin som også er manusforfatter til serien The West Wing og dialogen er rap og skarp. Hypen kan virke afskrækkende, men den fortjener de fleste af lovordene.
Lej
En familie fik en del opmærksomhed på sidste års filmfestival i Berlin og kommer nu endelig til de danske biografer. Den handler om galleriejeren Ditte, hvis liv virker nærmest perfekt da hendes elskede far bliver alvorligt syg. Skal hun følge sine egne drømme eller hjælpe til ved at overtage familiens berømte bageri?
Lej
En syttenårig dreng bliver passet af tungt kriminelle slægtninge i Melbourne efter at hans mor er død af en heroinoverdosis. Fætrene har gang i væbnede røverier og narkohandel og de styres af deres mor med nærmest incestuøs kærlighed. Det er nervepirrende, udfordrende og stemningen er anspændt. Vandt juryprisen på forrige års Sundance og Jacki Weaver, som spiller den utroligt ubehagelige matriark, har fået en Oscarnominering for bedste kvindelige birolle.
Lej
Den græske film Dogtooth (Kynodontas) må være en af de mest sære film som nogensinde har fået en Oscarnominering, men den er det værd! Den handler om tre teenagere, som af sine forældre holdes isolerede fra omverdenen på en gård på landet og der lærer de sig et helt andet verdensbillede end det de fleste andre går rundt med. Flyvemaskiner som passerer på himlen kan styrte ned på græsplænen som legetøj, telefon betyder salt og zombies er små blomster. Fantastisk!
LejMarika Öhrn