Reese Witherspoon vil nok altid huskes for hendes glade, friske og blonde roller, fremfor alt den som Elle Woods i Legally Blonde. Men tager man et kig på hendes øvrige meritter, finder man en hel del tungere og mere seriøse præstationer. Ikke mindst den Oscarbelønnede rolle som June Carter i Walk the Line. Man kan se et gennemgående tema i hendes valg af roller; det er ofte selvstændige kvinder, der følger deres egen næse og selv udformer deres skæbne, hvad der så må kræves for at nå frem. Her er vores ti Witherspoon-favoritter:
Som 20-årig fik Reese Witherspoon den kvindelige hovedrolle i en thriller overfor rapperen Marky Mark, som desuden vandt prisen for bedste skurk på det års MTV Movie Awards. Hun spiller den 16-årige Nicole, som efter en fest begynder at date den charmerende unge mand David. Hendes far (Grissom fra C.S.I) fatter hurtigt mistanke og det viser sig at være berettiget; David er alt andet end en pæn ung mand og inden længe udgør han en trussel imod hele Nicoles familie.
Lej
Vidunderlig komedie om et konfliktramt søskendepar, Jennifer og David (Witherspoon og Tobey Maguire), fra 90erne som suges ind i en sort-hvid 50er-verden, som er fuld af naivitet, uskyldighed og gammeldags normer. Temperaturen er altid behagelig, maden står på bordet når far kommer hjem og sex findes slet ikke. David forsøger at falde ind, men Jennifer gør som hun vil og snart begynder der at opstå farver i deres omgivelser. Jo flere regler der brydes, desto flere farvede områder dukker op i det lille samfund..
Lej
Det var efter denne sensuelle film som Reese Witherspoon kom på alles læber. Hun spiller den fornuftige Annette, som udses som skydeskive af de manipulerende stedsøskende Kathryn (Sarah Michelle Gellar) og Sebastian (Ryan Philippe). De laver et væddemål; kan Sebastian forføre Annette, som er den nye rektors datter, inden skolen begynder igen? Mislykkes han får Kathryn hans bil, klarer han det får han Kathryn. Men jo mere tid han er med Annette, desto mindre interessant bliver væddemålet. Også bag scenen blev Philippe betaget af Reese, de var gift 1999-2007 og har to børn sammen.
Lej
Det er svært at sige hvad det er der gør Tracy Flick til en så modbydelig person, men Witherspoon spiller hende i al fald perfekt i denne film om en skoleafstemning for elevrådsrepræsentanter. Det kan være hendes overambitiøse og selvretfærdige facon, måske hendes ubehagelige attitude og selvsikkerhed som skinner igennem trods at hun bare går på high school. Måske er det noget med hendes frisure… Det hjælper i hvert fald ikke at hun gør livet til et helvede for den viljesvage og lidt småklamme lærer Matthew Broderick. Under alle omstændigheder er hun lidt af et mareridt, men filmen er en suveræn sort komedie.
Lej
Mange forbinder stadigvæk Reese med karakteren Elle Woods og det er ganske forståeligt, med tanke på hvilken varme og elskværdighed Witherspoon giver hende. Elle, som er en sorgløs blondine, der bare interesserer sig for mode, udseende og at have det sjovt, bestemmer sig for at blive seriøs da hun bliver droppet af kæresten netop for sit manglende alvor. Og hvad er mere seriøst end Harvard Law? Som indskrevet viser det sig at hun har flair for jura og trods begyndervanskeligheder kan folk ikke andet end at elske hende. Sjovest er det at se hendes version af et seriøst look; glimmeret består… Smart nok sørgede Reese for at beholde alt det tøj hun havde på i filmen.
Lej
Ung smart designer i New York er på vej opad i karrieren såvel som i kærlighedslivet. Da hendes kæreste(Patrick Dempsey), som tillige er borgmesterens søn, frier, er der bare en lille detalje hun skal have ordnet; sin skilsmisse. Så hun tager hjem til sin barndomsby i Backwater Alabama, Hvor hendes rygte er noget vildere end det hun har opdyrket i storbyen, for at overbevise sin ungdoms flamme om at underskrive de nødvendige papirer. Filmen byder desuden på Patrick Dempseys største filmrolle siden 80er-klassikeren Can’t Buy Me Love tre år før han blev hele verdens McDreamy.
Lej
Witherspoon, Rupert Everett, Colin Firth, Frances O’Connor og Judi Dench giver liv til Oscar Wildes forvekslingskomedie. To unge mænd i 1890ernes London anvender sig af det samme frit opfundne navn, Ernest, under forskellige eskapader. Hvilket ikke er problematisk, før de begge forelsker sig i kvinder som blot kender dem under det navn og som begge er overbeviste om at de skal gifte sig med en mand der hedder Ernest – for der er jo sådan et pålideligt navn. Og da alle fire desuden havner på samme sted, får de to mænd overordentligt svært ved at holde tungen lige i munden.
Lej
Reese fik en velfortjent Oscar for sin rolle som June Carter Cash i denne fantastiske film om Johnny Cash hårde liv og stormfulde forhold. Filmen følger Cash fra opvæksten i de amerikanske sydstater og under han mest succesfulde år, der blev gennemlevet på en cocktail af sprut og stoffer. Den eneste der egentlig kom ind på livet af ham var June, som modvilligt kæmpede for at han skulle undslippe sine egne dæmoner. Både Witherspoon og Joaquin Phoenix sang og spillede alle sange selv og selveste June Carter i egen høje person godkendte Reese til rollen.
Lej
Endnu en charmerende romantisk komedie, denne gang med et overnaturligt indslag. Elizabeth er en hårdt arbejdende læge, som en dag havner i en bilulykke. Da hun vender tilbage til sin lejlighed, er en anden mand flyttet ind (Mark Ruffalo). Selv om hun ikke kan huske hvad der er sket, eller for den sags skyld hvem hun er, er hun fuldstændigt overbevist om at hun er i live og at han bør forlade hendes hjem. Så hun begynder at gøre livet surt for ham, særligt fordi han synes at være den eneste der kan se hende. John Heder fra Napoleon Dynamite har en suveræn birolle.
Lej
Anwar El-Ibrahimi, som har en egyptisk baggrund, arresteres på vej hjem til sin familie i USA på en mistanke om terrorisme og han sendes til et nordafrikansk fængsel med brutale forhørsmetoder. CIA-agenten (Jake Gyllenhaal) som bevidner forhøret sætter spørgsmålstegn ved sin opgave og samtidig gør mandens kone (Witherspoon) alt hvad der står i hendes magt for at finde ud af hvad der er sket med hendes mand. Hendes politisk aktive ven (Peter Sarsgaard,) hjælper hende. Meryl Streep i en iskold birolle. Oprørende historie og Witherspoon leverer en solid indsats.
LejMarika Öhrn