LOVEFiLMs valg: 20 højdepunkter i august

Del

August er her og så det er en hulens masse blockbusters også! Biograferne fyldes af Owen Wilson, Chris Evans, Jason Bateman, Kevin Spacey, James Franco, Ryan Reynolds og blå små figurer og på lejefilmsfronten kommer alt fra frække rom-coms, til countryfilm og gys. Endnu en herlig filmmåned med andre ord!

Top 20

No Strings Attached

No Strings Attached

På DVD d. 2. august

Man kan godt forstå at Natalie Portman behøvede en pause efter den mørke ”Black Swan”, og så passer det perfekt med en fræk og sexet komedie med Ashton Kutcher. ”No Strings Attached” kan kaldes en opdateret version af ”Da Harry mødte Sally”, og selv om den ikke er lige så god som klassikeren er det en underholdende rom-com med mange overraskende udfordrende scener og fantastiske birolle præstationer, frem for alt fra Greta Gerwig.

Lej
Hesher

Hesher

På DVD d. 2. august

Joseph Gordon-Levitt og Natalie Portman har begge måtte ”grimme” sig ned til denne her indiefilm, som Portman også har produceret. Gordon-Levitt spiller Hesher, en anti-social rockertype med langt, fedtet hår, hjemmelavede tatoveringer og et had til hele verden og alle i den. Han slår sig ned i garagen hos en sørgende familie, og faren (Rainn Wilson) orker ikke at smide den underlige beboer ud. Men mærkværdigt nok virker Heshers anarkistiske nærvær til at gøre nytte.

Lej
Biler 2

Biler 2

I biografen d. 4. august

Pixars elskede biler er tilbage, og igen er det med Lynet McQueen og Bumle i spidsen. For første gang afholdes et verdensomspændende Grand Prix for at finde verdens hurtigste bil og holdet med Bumle som træner, turnerer rundt i verden og opdager spændende, nye steder. Men så bliver Bumle fejlagtigt taget for at være en amerikansk spion og han drages ind i et eventyr sammen med den britiske mesterspion, Finn McMissile (Michael Caine).

Lej
Rise of the Planet of the Apes

Rise of the Planet of the Apes

I biografen d. 4. august

Ok, det er en prequel til klassikeren ”Abernes Planet” men det her er også en skræmmende beskrivelse af bivirkninger og følger af menneskehedens videnskabelige eksperimenter og trang til at lege gud. Et forskerholds jagt på en kur mod Alzheimers fører til at en gruppe chimpanser udvikler intelligens på højde med vores, og en regulær krig mellem aber og mennesker bryder ud. Flotte effekter gør at vi slipper for skuespillere i abekostumer.

Lej
Onkel Boonmee som kan huske sine tidligere liv

Onkel Boonmee som kan huske sine tidligere liv

I biografen d. 4. august

Onkel Boonmee ligger på sit dødsleje og tænker tilbage på sit liv. Og eftersom det her er en spirituel historie, stærkt påvirket af buddhismen, dermed også sine andre liv. Filmen vandt Guldpalmerne ved sidste års Cannesfestival og er et komedie-fantasy-drama skabt af en fantastisk thailandsk instruktør der hedder Apichatpong Weerasethakul. Det er mildest talt en anderledes film, der flyder på en mystisk og hel egen tidslinje.

Lej
Inside Job

Inside Job

På DVD d. 9. august

Titlen får det til at lyde som et bankrøveri, og det er halvdelen af ideen med den. Dokumentarfilm mageren Charles Ferguson, (der også stod bag den mindst lige så fængslende film ”No End In Sight” om Irak krigen og Bush-administrationen) undersøger den finansielle krise som i 2008 forårsagede en økonomisk nedsmeltning rundt om i verden, som vi endnu ikke er kommet os helt over.

Lej
Limitless

Limitless

På DVD d. 9. august

Robert De Niro medvirker i endnu en barsk birolle, mens stjernen fra ”Hangover” og ”A-Team” (og for fjernsynskiggende fans; ”Alias”) Bradley Cooper tager plads i centrum. Efter at have slugt et superhemmelig pille, bliver vores slatne og distræte helt superfokuseret på alle planer. Han får pludselig forretningssans der kan sprænge børsmarkedet og en karismatisk personlige dog en libido som en jetmotor. Kom igen; vi har alle drømt om det. Og vi ved at prisen for en sådan pille ville være meget høj. Hvilket den også gør...

Lej
Captain America

Captain America

I biografen d. 11. august

Inden de alle forenes næste maj i ”The Avengers”, kommer den sidste del af Marvels superhelte kalejdoskop i form af en hårdtpumpet Chris Evans. Han er Steve Rogers, en del af den amerikanske hærs tophemmelige supersoldatseksperiment i 40’erne. Den fra begyndelsen astmatiske og spinkle Rogers kæmper for at få lov til at gøre militærtjeneste, men efter hele tiden at blive vraget, stiller han op som frivillig for eksperimentet...

Lej
Midnight in Paris

Midnight in Paris

I biografen d. 11. august

Woody Allen spytter film ud, men denne her virker til at have fået lidt mere tid og kærlighed end de andre. Det er en romantisk komedie (surprise) om en ung mands, Gil (Owen Wilsons), kærlighed til Paris, og illusionen om at et liv lidt anderledes end ens eget vil være meget bedre. Et ungt forlovet par (Wilson og Rachel McAdams) rejser med hendes forældre til Paris da de skal derned på forretningsrejse, og mens Gil prøver at undgå nogen bekendte, vandrer han rundt i gaderne og så er det at magien sætter ind. Som sædvanlig er der trangt med store navne på rollelisten, heriblandt Marion Cotillard, Kathy Bates og Adrien Brody.

Lej
Scream 4

Scream 4

På DVD d. 16. august

Wes Craven vender tilbage til Woodsboro mere end et årti efter den seneste film, og med sig har han flere gamle bekendte, men også en hel del nye ansigter. Spørgsmålet der først springer frem er vel; er reglerne forandret? Og hvem har vækket Ghostface til live? Der er næsten lige så meget humor som skræk over filmen, præcis som vi er vant til det fra Scream-serien.

Lej
Country Strong

Country Strong

På DVD d. 16. august

Der er ikke nogen officielle udtalelser om hvorvidt manden og bandet Coldplays forsanger, Chris Martin gav hende nogen staldtips om sceneshowet, men Gwyneth Paltrow hopper i cowboystøvlerne og den drævne sydstatsdialekt hos en country sangerinde i et romantisk melodrama , er cirka lige så kompliceret som teksten i en gennemsnitlig countrysang. Hun forsøger at genoptage sin karriere samtidig med den lovende debutant, Leighton Meester, mens den ægte countrystjerne, Tim McGraw, bidrager med lidt autencitet.

Lej
Sucker Punch

Sucker Punch

På DVD d. 16. august

Den unge pige, Baby Doll, (de har fantastiske navne i den her film) bliver spærret inde på en institution af sin onde stedfar, og forsvinder ind i en fantasiverden for at flygte fra den forfærdelige virkelighed, hvor lobotomier er på skemaet. I denne fantasi planlægger hun at flygte sammen med andre tilfangetagne piger fra anstalten, men de må først få fat på fem ting der skal hjælpe dem med t nå friheden. Filmen er blevet beskyldt for at være mere fokuseret på det ydre end selve historien, men det behøver jo ikke altid at være en fejl?

Lej
Conan the Barbarian

Conan the Barbarian

I biografen d. 18. august

Conan barbaren får nyt liv, takket være den næsten ukendte Jason Momoa, der spiller krigeren hvis mål er at kræve hævn over manden der slog hans far ihjel og slagtede hans by. Der bliver storslået action, med tryllekunster, monstre og muskuløse modstandere. Vi må dog vente med at se om filmen gør det samme for Momoas karriere, som originalen gjorde for Arnolds...

Lej
Green Lantern

Green Lantern

I biografen d. 18. august

Ryan Reynolds fik superhelterollen som alle ville have, og nu er den højt elskede og ikke alt for filmatiserede serie fra DC Comics endelig klar. Blake Lively, Peter Sarsgaard og Mark Strong medvirker og Martin Campbell (”Edge of Darkness”) står for instruktionen. I filmen bliver en pilot fra det amerikanske flyvevåben det første menneske, der bliver medlem af Green Lantern, en slags intergalaktisk politienhed.

Lej
Nawals hemlighet

Nawals hemlighet

I biografen d. 18. august

Nawals hemmelighed var nomineret til en Oscar, for bedste ikke engelsksprogede film, og er blevet hyldet på festivaler rundt om i verden. Dette stærke drama er fortællingen om et tvillingepar, opvokset i den fransksprogede del af Canada, der ved deres mors død får at vide at de har en bror mere, og at deres far er i live. Moderens sidste ønske er nu, at de rejser til mellemøsten for at finde ud af mere om deres baggrund. Her møder tvillingerne et område dybt fæstet i had og konstante krige, men også kærlighed.

Lej
Water for Elephants

Water for Elephants

På DVD d. 23. august

Den unge Jacob (Robert Pattinson) får hyre i et omrejsende cirkus under depressionens USA, efter at han har mistet sine forældre i en bilulykke. Cirkuset drives af den tyranniske August, næsten lige så ubehageligt spillet af Christoph Waltz, som i hans rolle i ”Inglourious Basterds”. Han har den smukke og blide Reese Witherspoon ved sin side. Hun er også den store stjerne i cirkus og hun bliver snart genstand for Jacobs store følelser. Det er smukt, storslået og ind imellem rigtig forfærdeligt.

Lej
The Company Men

The Company Men

På DVD d. 23. august

Det her er en film om hvordan den økonomiske krise påvirkede almindelige folk, men der er slet ikke almindelige folk i rollerne. ”The Company Men” kan prale med ikke mindre end fire store skuespillere, i form af Ben Affleck, Tommy Lee Jones, Chris Cooper og Kevin Costner. Handlingen kredser omkring tre mænd, der må håndtere nedskæringer i en stor virksomhed, og hvordan dette påvirker ikke kun deres arbejdsliv, men også deres familiers livsstil.

Lej
Everything must go

Everything must go

På DVD d. 23. august

Will Ferrell har hovedrollen i denne her dramakomedie baseret på en novelle af Raymond Carver (”Short Cuts”). Sælgeren Nick (Ferrell) bliver fyret efter endnu engang at have slået sig på flasken, og da han kommer hjem, har hans kone skiftet låsen i døren og smidt alle hans ting ud. Så efter at have boet i haven i stedet for inde i huset i nogen dage, arrangerer han et loppemarked for at forsøge at starte på en frisk.

Lej
Horrible Bosses

Horrible Bosses

I biografen d. 25. august

Jason Bateman, Charlie Day og Jason Sudeikis er tre venner med hver sin vanvittige chef. Kevin Spacey er selvfed og manipulerende, Jennifer Aniston er overseksuel og Colin Farrel har lavet en Les Grossman, med skaldepande og ekstra vattering. For at gøre sine liv bedre, beslutter vennerne sig for at slippe af med cheferne, og få hjælp af en “mordkonsulent” (Jamie Foxx). Men for at den kloge plan skal fungere, må det være kloge mennesker der udfører den… Filmen ser utroligt lovende ud, så vi krydser fingre for at filmen lever op til forventningerne!

Lej
The Smurfs

The Smurfs

I biografen d. 25. august

Hvor smølf er det her ikke?! Helt smølfetastiskt! Eller? Tja, det må vi vente at se. Men de små blå figurerer triller ind i vores verden, da den onde Gargamel (Hank Azaria) jager dem fra sin by og af alle mulige steder, havner de selvfølgelig midt i New York. Og nu må de finde en måde at komme hjem på, før Gargamel finder dem. Som heldet er for dem, men måske ikke for ham, så møder de en vældig modvillig Patrick Harris, der måske kan hjælpe til. Filmen bør nok ses i 3D! Oh my smølf...

Lej

Marika Öhrn