Heavenofhorror's profile

Heavenofhorrors profil

Heavenofhorror

Seneste aktiviteter

18.06.2013

10.06.2013

Seneste bedst bedømte

  • Heavenofhorror har ikke bedømt nogen titler endnu.

Seneste samlinger

Gys og spænding (13)
"De bedste gysere og thrillere på Lovefilm.dk"
26.11.2010

Gennemsnitsbedømmelse: Ikke bedømt

Seneste anmeldelse

Heavenofhorror er en af vores mest respekterede anmeldere!

OH. MY. GOD. , 3. juli 2012
  • The Cabin in the Woods på DVD (2011)
    Skuespillere: Brian J. White,  Kristen Connolly,  Chris Hemsworth
    Instruktør Drew Goddard
    Aldersgrænse Aldersgrænse 15
    Eller 'Du GODESTE!' som vel må være den danske pendant til selvsamme udtryk. For pokker, der er knald på i 'The Cabin in the Woods'.

    Og det gælder for alt i verden om ikke at vide for meget om plottet, før man ser den. Derfor vil jeg også styre langt uden om dette, når jeg nu alligevel skal forsøge at anmelde filmen.

    Drew Goddard sidder for første gang i instruktørstolen - han er ellers kendt for sine skriveegenskaber, da han har skrevet manuskripter til alverdens lækkerier såsom 'Cloverfield', 'Lost', 'Alias', 'Buffy' og 'Angel'. Han har også skrevet manuskriptet til 'The Cabin in the Woods', og han har gjort det i samarbejde med hans faste partner Joss Whedon, som så sandelig har sat sine fede fingeraftryk på filmen.

    Der er et hav af referencer til diverse kultgysere, og man skal uden tvivl se denne film mange gange, før man har fanget dem alle - men bare rolig, det gør du også hjertens gerne! Den første og helt oplagte - som ikke giver noget af plottet væk - er naturligvis, at selve rammerne minder dejligt meget om 'The Evil Dead'. Og her mener jeg selve hytten og omgivelserne, så det er helt fra starten, at man som garvet horror-fan føler sig 100% på hjemmebane. Karakterene er absolut ikke stereotype, som nogen har påstået, men derimod en fornem hyldest til alle de klassiske typer, man normalt ser i horrorfilm. Stereotyper er negative og forudsigelige, mens 'The Cabin in the Woods' er en regulær hyldest til kult-klassikere, hvilket er det pure guld i vores genre!

    Det eneste du kan være helt sikker på er, at når du tror filmen har peaket, så kører den lige hårdt og brutalt op i næste gear. Det bliver vildere og voldsommere, og selvom der - på ægte Joss Whedon manér - altid er plads til humor og grin, så bliver det aldrig plat eller kører ud på et overdrev, som gør, at man tager afstand til plottet eller karaktererne.

    Det absolut eneste negative, jeg kan sige om filmen - for jeg kan sateme ikke komme med bare én ting, som kunne gøres bedre! - det skulle da lige være, at jeg ikke er super vild med den ene af hovedrollerne. Den lidt blide pige synes jeg langt hen ad vejen er decideret kedelig. Men selv hun tager revanche, så alt virker faktisk præcis efter hensigten. Vel egentlig bedre, for jeg skal se 'Cabin in the Woods' igen og igen. Og igen!   1 af 1 person syntes at denne anmeldelse var til hjælp
    3 stjerner af 5 57% fra 132 kunder

Rapporter anstødeligt indhold.